Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvilket ansvar har præsterne over for homoseksuelle?
    Vågn op! – 1989 | 8. september
    • Forkert budskab, farlig vejledning

      For at sige det rent ud, fordømmes homoseksualitet i Bibelen. Det er umuligt at bortforklare skriftsteder som Tredje Mosebog 18:22 og Romerbrevet 1:26, 27. (Se kasse.) Men i overensstemmelse med de nuværende tendenser som går imod Bibelen, siger en jesuiterpræst om homoseksuelle forhold: „De er den eneste mulighed mange har for at føre et lykkeligt og meningsfyldt liv.“ I stil med dette kaldte en episkopal biskop homoseksualitet for „noget [de homoseksuelle] ikke har kontrol over“. Men Bibelen siger om nogle tidligere homoseksuelle fra det første århundrede: „Dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene.“ — 1 Korinther 6:9-11.

      Nogle bruger kærlighed som en undskyldning for at de går imod Bibelens normer. En præst har sagt: „Kærligheden, især til outsidere og tabere, er den største prøve på vort åndelige liv.“ Derefter konkluderede han: „Homoseksualitet ville aldrig have været et stridsspørgsmål for Kristus. Stridspunktet for ham ville have været: Lever disse mennesker, hvad de end er, på en sand, kærlig måde?“

      Bibelen forveksler imidlertid ikke kærlighed med sentimentalitet. Gudhengivenhed er afvejet med retfærdighed og indebærer had til det onde. Bibelen tilskynder magtfuldt: „I som elsker Jehova, had det onde.“ (Salme 97:10) Sand kærlighed indebærer også tugt, for „den Jehova elsker, tugter han“. (Hebræerne 12:6) Ordets tjenere er derfor forpligtede til både at „tilskynde med den lære der er sund og retlede dem som siger imod“. (Titus 1:9) Husk også på at når fortidens præster trofast udførte deres pligter ’fik de mange til at vende om fra brøde’. — Malakias 2:5, 6.

  • Hvilket ansvar har præsterne over for homoseksuelle?
    Vågn op! – 1989 | 8. september
    • [Ramme på side 13]

      „Du må ikke ligge hos en mand som man ligger hos en kvinde. Det er en vederstyggelighed.“ — 3 Mosebog 18:22

      „Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente.“ — Romerne 1:26, 27.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del