-
Hvad siger Bibelen om homoseksualitet?Vågn op! – 2016 | Nr. 4
-
-
Hvad mener Jehovas Vidner?
Jehovas Vidner vælger at følge Bibelens moralnormer, for de mener at det giver dem det bedste liv. (Esajas 48:17)[2] Derfor praktiserer de ikke forkerte seksuelle handlinger, homoseksuelle handlinger indbefattet. (1 Korinther 6:18)[3] Og Jehovas Vidner har ret til at vælge hvordan de vil leve deres liv.
Jehovas Vidner gør alt hvad de kan, for at følge Den Gyldne Regel ved at behandle andre på samme måde som de selv ønsker at behandles
De prøver imidlertid at ‘jage efter fred med alle’. (Hebræerne 12:14) De mener at homoseksuelle handlinger er forkerte, men de trækker ikke deres holdninger ned over hovedet på andre, og de hverken deltager i homofobiske hadforbrydelser eller fryder sig når de hører om dem. Jehovas Vidner gør alt hvad de kan, for at følge Den Gyldne Regel ved at behandle andre på samme måde som de selv ønsker at behandles. – Mattæus 7:12.
Giver Bibelen anledning til fordomme?
Nogle vil dog stadig påstå at Bibelen giver anledning til fordomme over for homoseksuelle, og at de der følger dens moralnormer, er intolerante. De siger måske: ‘Bibelen blev skrevet på en tid hvor folk var meget snæversynede. I dag accepterer vi jo folk med forskellig race, nationalitet og seksuel orientering.’ For dem er det at tage afstand fra homoseksuelle handlinger det samme som at tage afstand fra mennesker med en bestemt hudfarve. Men kan de to ting sammenlignes?
Nej, for der er forskel på at tage afstand fra homoseksuelle handlinger og fra homoseksuelle personer. Ifølge Bibelen skal kristne vise respekt for alle slags mennesker. (1 Peter 2:17)[4] Men det betyder ikke at de skal betragte alle slags handlinger som rigtige.
Tænk over følgende sammenligning: Det kan være at du synes at rygning er skadeligt og endda frastødende. Men hvad nu hvis du har en kollega der ryger? Kan man sige at du er snæversynet bare fordi du har en anden holdning til rygning end ham? Betyder det at han ryger, og at du ikke gør, automatisk at du er fordomsfuld over for ham? Hvis din kollega krævede at du ændrede dit syn på rygning, ville det så ikke være ham der var snæversynet og intolerant?
Jehovas Vidner lever efter de moralnormer der er i Bibelen. De går ikke ind for handlinger der ifølge Bibelen er forkerte. Men det får dem ikke til at behandle personer der har en anden livsstil, dårligt, og de gør heller ikke nar af dem.
-
-
Hvad siger Bibelen om homoseksualitet?Vågn op! – 2016 | Nr. 4
-
-
Tænk over denne sammenligning: Flere eksperter siger at bestemte karaktertræk, som for eksempel en aggressiv adfærd, kan have en biologisk årsag. Det nævner Bibelen ikke specifikt noget om, men den siger dog at nogle personer har tendens til vrede og “let bliver forbitret”. (Ordsprogene 22:24; 29:22) Men Bibelen siger også: “Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare.” – Salme 37:8; Efeserne 4:31.
De fleste vil være enige i at det er et godt råd, og vil ikke sige at det var for meget at forlange af en med aggressive tendenser. Selv de eksperter der mener at der er en genetisk årsag til en persons vrede, gør meget for at hjælpe mennesker med at kontrollere sådanne tendenser.
Jehovas Vidner har det sådan med enhver handling der strider imod Bibelens moralnormer, herunder sex mellem en mand og en kvinde der ikke er gift med hinanden. I alle sådanne tilfælde gælder Bibelens vejledning om at man skal vide hvordan man får “herredømme over sit eget kar”, det vil sige kontrol over sin egen krop, “i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab”. – 1 Thessaloniker 4:4, 5.
-
-
Hvad siger Bibelen om homoseksualitet?Vågn op! – 2016 | Nr. 4
-
-
Jehovas Vidner holder fast ved Bibelens moralnormer, men de tvinger ikke andre til at have samme holdninger som dem. De prøver heller ikke at få ændret love der beskytter homoseksuelles eller andres menneskerettigheder. Bibelens budskab er positivt, og Jehovas Vidner forkynder det med glæde for enhver der vil lytte. – Apostelgerninger 20:20.
-