Midt i 1946 besøgte Nathan H. Knorr Honduras for at oprette et afdelingskontor og organisere arbejdet. Samme år rejste afdelingstjeneren, Donald Burt, der var udgået fra Gileads tredje klasse, til det indre af landet for at undersøge hvilke behov og boligvilkår kommende specialpionerer ville få.

En af de syv første missionærer var Darlean Mikkelsen. Efter at have gennemgået Gileads tredje klasse blev hun i februar 1946 sendt til Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa. Hun kunne ikke engang udtale byens navn og måtte slå det op i en ordbog. Hun fandt ud af at på lenca, et indiansk sprog, betyder Tegucigalpa „Sølvhøjene“. Det var engang almindeligt at se rækker med 15-20 æsler lunte ind i byen fra minerne i bjergene, læsset med sølv. Da Darlean ankom, var lufthavnen blot en træbygning og en meget kort landingsbane. Hun var dog lettet over at hovedstaden var mere udviklet end hun havde forventet.

Blandt de første missionærer var også Loverna Grell og hendes datter, Ethel. Da Loverna ankom, blev hun overrasket over at få at vide at hun allerede næste dag havde „køkkentjans“. På missionærhjemmene skiftes missionærerne eller missionærægteparrene til at lave maden. Det var noget af en udfordring for Loverna; de fleste frugter og grøntsager var hende ret ukendte, og inden hun købte, måtte hun tinge om prisen med de handlende på et sprog hun heller ikke kendte.

Højdepunktet i 1949 var at N. H. Knorr og Roger Morgan kom til generalstævnet i Tegucigalpa.