Fra 1946 havde betelhjemmet i hovedstaden til huse i lejede bygninger, hvilket betød at man har måttet flytte flere gange i årenes løb. Men mens Harold Jackson tjente som afdelingstjener nødvendiggjorde væksten at der måtte opføres en bygning som dækkede behovet. Der blev købt en velbeliggende grund med udsigt til den amerikanske ambassade. Arbejdet begyndte i 1961, mens Lloyd Aldrich tjente som afdelingstjener. Baltasar Perla fra El Salvador var arkitekt, og Pedro Armijo fra Tegucigalpa var entreprenør. Værktøjet var enkelt og byggeteknikken ukompliceret.

Om den udmærkede håndværksmæssige udførelse siger broder Aldrich: „Det var forbløffende hvad brødrene kunne udrette uden moderne maskineri og udstyr. Næsten alt blev lavet i hånden. De eneste to maskiner af betydning var en betonblandemaskine og en lastbil der kunne transportere materialer til byggepladsen.“

og Woody Blackburn, der tjente som afdelingstjener i begyndelsen af 1950’erne.

Werner Zinke, der har tjent som koordinator i afdelingskontorets udvalg siden 1978, reflekterer over sine oplevelser i den honduranske arbejdsmark og siger: „Når jeg tænker på de 20 år hvor jeg har glædet mig over at tjene her i Honduras, kan jeg sige at Jehova har velsignet os rigt i dette land. Jeg har set forkyndertallet vokse fra 1341 i 1970 til 6583 i dag. Det er en stor forret at kunne betjene vore brødre i Honduras endnu bedre fra vort nye afdelingskontor.“