Honduras

HAN havde kæmpet bravt mod en hylende storm der truede med at knuse hans skib mod den kyst han lige havde opdaget. Da han endelig kom fri af de forræderiske vande, fortælles det at han sukkede: „Gud ske tak og lov at vi er kommet fri af disse dybder!“ Manden var Christopher Columbus, og det spanske ord for dybder, honduras, blev åbenbart hængende. I hvert fald er det ifølge nogle historiebøger sådan Honduras fik sit navn.

I dag er det meget lettere at forlade — eller komme til — Honduras end det var for Columbus. Det er et af de syv små lande på den smalle landtange der forbinder Nord- og Sydamerika. Med omkring fem millioner indbyggere på 112.000 kvadratkilometer er det hverken det største eller det tættest befolkede land i Mellemamerika. Men det er det mest bjergrige. Da landet ligger på den 15. nordlige breddegrad har kystområderne både ved Stillehavet og Det Caraibiske Hav tropisk klima, mens det indre højland er meget køligere.

Bjergene, der er dækket af fyrretræer lige til toppen, det kuperede terræn i lavlandets jungler, hvor den berømte hondurasmahogni og -ceder vokser, de fugtige sumpe og de palmekransede strande og laguner ved den caraibiske kyst, giver alt sammen dette land en skønhed der til overflod priser Skaberen og glæder sjælen.

Befolkningen er lige så varieret og interessant — indianere, hvide, sorte og en smuk blanding af alle tre racer. De første der kom hertil var mayaindianerne. Hvor de kom fra, ved ingen med sikkerhed.

Der er slående ligheder mellem mayapyramiderne og zigguraterne i Ægypten og Babylon, og der er ligeledes interessante paralleller i religionen. Mayaernes religion med flere guder og troen på sjælens udødelighed og straf efter døden lå ikke langt fra babyloniernes religion. Disse trosopfattelser blev heller ikke ændret stort da kristenheden kom til landet.

Kristenheden indtog landet med magt. Spanske erobrere underlagde sig Honduras i 1524. Som sædvanlig påtvang man de indfødte det spanske sprog og den katolske tro. Den dag i dag er cirka 95 procent af honduranerne katolikker. Kolonitiden endte godt tre hundrede år senere med uafhængighedserklæringen i 1821. Spanierne var ikke de eneste der var ivrige efter at udnytte dette land, der har en overvældende flora og fauna og er rigt på guld og sølv. De efterfølgende indvandrere blev imidlertid ikke kaldt kolonisatorer men pirater. William Parker og sir Francis Drake hjemsøgte begge den honduranske kyst i 1570’erne.

[Kort på side 148]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HONDURAS

Hovedstad: Tegucigalpa

Officielt sprog: Spansk

Største trosretning: Den katolske kirke

Befolkningstal: 5.011.107

Afdelingskontor: Tegucigalpa