I slutningen af 1946 bosatte Everett og Gertrude Weatherbee og to nyankomne missionærer sig i Honduras’ næststørste by, San Pedro Sula. Denne by ligger cirka 58 kilometer fra den caraibiske kyst, og skønt den er kendt som den største industriby, ligger den i en af de frodigste og mest frugtbare egne af landet. På grund af den rigelige regn i området vokser der året rundt bananer, appelsiner, ananas og sukkerrør, og naturen er altid saftiggrøn.

De nyankomne hængte straks et skilt med teksten „Jehovas Vidners rigssal“ op i deres vindfang. Jehovas navn var næsten ikke kendt i dette område, så skiltet vakte ikke så lidt opmærksomhed. Nogle medlemmer af den stedlige evangeliske kirke kom endda til det offentlige foredrag. Det syntes præsten ikke om. I sin næste prædiken fordømte han Jehovas Vidner, og nævnte endda til offentlig skam navnene på dem som havde overværet foredraget. Hans heftige udfald skabte kun mere interesse; næste uge var der endnu flere fra den evangeliske kirke blandt tilhørerne i rigssalen!

Højdepunktet i 1949 var at N. H. Knorr og Roger Morgan kom til generalstævnet i Tegucigalpa. Derefter rejste de til San Pedro Sula og La Ceiba, hvor de holdt foredrag og opmuntrede menighederne.

I 1949 indbød radiostationen HRQ i San Pedro Sula Jehovas vidner til at lave et ugentlig 15-minutters program. Det fik titlen „Gud Maa Være Sanddru“, efter bogen af samme navn. Det var selvfølgelig ikke alle der havde radio dengang, men eftersom de der havde en, spillede for fuld styrke, fik mange andre end radioejerne glæde af programmet.

I fire år fortsatte programmet uden problemer. Men en dag læste ejeren af HRQ en artikel i Vågn op! om Suyapa, landets skytshelgen. Ejeren var en ivrig tilhænger af Suyapa — ja, hans station hed faktisk Radio Suyapa. Han blev vred og sendte en meddelelse til missionærhjemmet om at vores udsendelse ville blive stoppet. Personalet på radioen kunne godt lide Jehovas vidner og prøvede at ræsonnere med ejeren, men til ingen nytte. Hvis han lyttede til radioen den dag, må han være blevet overrasket over at høre speakeren meddele: „Programmet ’Gud Maa Være Sanddru’ er blevet stoppet af ejeren af denne station. Alt personale på stationen anser dette for meget beklageligt og et overgreb på ytringsfriheden i Honduras.“

I mellemtiden havde direktøren for en anden radiostation foreslået et dagligt program med bibelundervisning som skulle hedde Den Katolske Time. Han bad den stedlige præst om at deltage, men denne afslog og sagde at han havde travlt og ikke var interesseret i bibelundervisning. Irriteret svarede direktøren at hvis præsten ikke var interesseret, så vidste han hvem der var, hvorpå han skaffede sig noget læsestof fra Jehovas vidner som han læste op i radioen. Kort efter kontaktede missionærerne ham og gav ham noget materiale med temaet „Noget folk tænker over“. Nu protesterede præsten, men direktøren svarede: „De fik en chance og afslog.“ Så programmet fortsatte.