-
Han „voksede op hos Jehova“Vagttårnet – 2010 | 1. oktober
-
-
Forblev ren trods moralsk fordærv
Samuel var i en ung alder vidne til rendyrket ondskab og fordærv. Eli havde to sønner der hed Hofni og Pinehas. Samuels beretning lyder: „Elis sønner var imidlertid uslinge; de kendte ikke Jehova.“ (1 Samuel 2:12) De to udtryk i dette vers supplerer hinanden. Hofni og Pinehas var uslinge — ordret „belialsønner“, eller „sønner af uduelighed“ — for de havde ikke respekt for Jehova. De lod hånt om hans retfærdige normer og krav. Heraf udsprang alle deres andre synder.
Guds lov indeholdt specifikke bestemmelser om præsternes pligter og den måde de skulle bringe ofre på ved tabernaklet. Og det med god grund! Disse ofre var et billede på de foranstaltninger Gud havde truffet for at folk kunne få deres synder tilgivet og derved være berettiget til at modtage hans velsignelse og vejledning. Men Hofni og Pinehas fik deres medpræster til at behandle offergaverne med foragt.c
Forestil dig hvordan den unge Samuel med store øjne har været vidne til sådanne alvorlige overtrædelser uden at der blev grebet ind over for dem. Hvor mange — både fattige, ydmyge og undertrykte mennesker — har han ikke set komme til det hellige tabernakel i håb om at få åndelig trøst og styrke, kun for at gå skuffede, sårede eller ydmygede derfra? Og hvad mon han ikke har følt da han fandt ud af at Hofni og Pinehas også lod hånt om Jehovas love for kønslivet, eftersom de havde omgang med nogle af de kvinder der gjorde tjeneste ved teltboligen? (1 Samuel 2:22) Måske har han håbet at Eli ville gøre noget for at rette op på situationen.
Eli havde alle muligheder for at gribe ind over for problemet, der var ved at udvikle sig til en katastrofe. Som ypperstepræst var han ansvarlig for det der foregik ved tabernaklet, og som far havde han pligt til at irettesætte sine sønner. De skadede jo både sig selv og utallige andre i landet. Men Eli svigtede på begge fronter, både som far og som ypperstepræst. Han gav kun sine sønner en mild og vag irettesættelse. (1 Samuel 2:23-25) Men de havde brug for en langt kraftigere tugt. De synder de begik, var der dødsstraf for!
Det kom så vidt at Jehova sendte „en Guds mand“, en ikke navngiven profet, til Eli med et alvorligt domsbudskab. Jehova sagde til Eli: „Hvorfor ærer du dine sønner mere end mig?“ Han forudsagde at Elis onde sønner skulle dø på en og samme dag, og at Elis familie skulle lide store tab, endda miste deres privilegerede embede som præster. Førte denne magtfulde advarsel til at familien ændrede adfærd? Der er intet der tyder på at en sådan sindsændring fandt sted. — 1 Samuel 2:27–3:1.
-
-
Han „voksede op hos Jehova“Vagttårnet – 2010 | 1. oktober
-
-
c Beretningen indeholder to eksempler på denne manglende respekt. For det første stod der udtrykkeligt i Loven hvilke dele af offerdyret præsterne skulle have at spise. (5 Mosebog 18:3) Men ved tabernaklet havde de onde præster indført en helt anden skik. De fik deres medhjælpere til simpelt hen at stikke en stor gaffel ned i kogekarret hvor kødet stod og kogte, og tage de gode stykker de kunne få med op! For det andet sørgede de nedrige præster for at en medhjælper tyranniserede folk når de kom for at bringe ofre på alteret, og krævede at få udleveret det rå kød inden fedtet på brændofferet var blevet bragt til Jehova. — 3 Mosebog 3:3-5; 1 Samuel 2:13-17.
-