Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • De gådefulde apokalyptiske ryttere
    Vagttårnet – 1986 | 1. januar
    • De største uoverensstemmelser viser sig i fortolkningerne af den hvide hest og dens rytter. For eksempel forklarer The New Catholic Encyclopedia at den hvide hest repræsenterer ’enten evangeliets eller imperialismens sejr’.

      I bogen Daniel and the Revelation fremsætter Uriah Smith denne fortolkning: „En hvid hest . . . er et passende symbol på evangeliets sejre i det første århundrede. . . . Hestens hvide farve betegner troens renhed på den tid.“

      I The Expositor’s Bible står der: „Hvad angår den første rytter er det Kristi sag, snarere end hans person, der fremstilles for os i det tidlige stadium af dens sejrrige udbredelse, og med løftet om dens fremtidige triumf. . . . Vi gøres her opmærksomme på at denne sag er i verden, at dette rige er midt iblandt os, og at de der modstår det vil lide nederlag.“ I modsætning hertil mener Woodrow Kroll fra Det kristne jødiske Samfund at rytteren på den hvide hest er antikrist.

      Nogle har antydet at der er fem, og ikke blot fire, heste med ryttere. Hvordan kan man da vide hvilken af de mange fortolkninger der er rigtig? Hvordan kan man være sikker på at der findes en rigtig forståelse? Ja, hvem er egentlig disse gådefulde apokalyptiske ryttere, og hvornår begyndte deres ridt?

  • Gåden om rytterne løses
    Vagttårnet – 1986 | 1. januar
    • Fortolkningerne undersøges

      I den foregående artikel blev det nævnt at den hvide hest og dens rytter, ifølge én fortolkning, repræsenterer ’enten evangeliets eller imperialismens sejr’. Men verden er ikke blevet omvendt til evangeliet (den gode nyhed) om Kristus og Guds hensigt med ham. Og imperialismen har afgjort ikke redet noget sejrsridt. I dette århundrede er den snarere smuldret.

      Hvordan forholder det sig med den fortolkning at den hvide hest repræsenterer evangeliets sejr og troens renhed i det første århundrede? Denne forklaring lader den kendsgerning ude af betragtning at synet gjaldt fremtidige begivenheder. Og da Johannes nedskrev synet i år 96, mens han sad som fange i eksil på øen Patmos, kan det derfor ikke repræsentere noget der havde tilknytning til det første århundrede.

      En anden forklaring var at den hvide hest fremstiller Kristi sag snarere end hans person, og at Riget ’er midt iblandt os’, hvilket skulle betyde ’i vore hjerter’. Men Jesu Kristi sag og kristendommen tog ikke sin begyndelse på et senere tidspunkt, efter nedskrivningen af Åbenbaringen. Denne sag var allerede i tydelig fremgang blandt det første århundredes kristne, før Johannes begyndte at skrive.

      Dertil kommer at det slet ikke var til sine trofaste disciple at Jesus henvendte ordene: „Guds rige er i jeres midte“ — som for at fortælle disse disciple at Riget var ’midt iblandt dem’ i den forstand at det var i deres hjerter. Nej, Jesus rettede disse ord til de skinhellige, vantro farisæere som svar på et spørgsmål de havde stillet. Hermed gjorde han dem opmærksomme på at han, Jesus, som repræsentant for det fremtidige gudsrige, var til stede iblandt dem ved den lejlighed. — Lukas 17:21; se også fodnoten i Den danske autoriserede oversættelse af 1948 samt The Jerusalem Bible og The New English Bible.

      Hvad skal vi mene om den tanke at rytteren på den hvide hest er antikrist? Intetsteds giver Bibelen udtryk for at antikrist vil foretage et sådant fjendtligt indfald at det kunne siges om ham at „han red ud sejrende og for at fuldende sin sejr“, som det blev udtalt om rytteren på den hvide hest. (Åbenbaringen 6:2) Det er tydeligt at rytteren på den hvide hest, hvem han end er, vil ride af sted fuldstændig sejrende. Hans angreb vil ikke slå fejl. Alle hans fjender vil blive tilintetgjort.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del