Dalen bliver bredere i Hulebækkenet og Jordanflodens vand spredes, hvilket skaber et udstrakt sumpområde. I gamle dage samlede en stor del af vandet sig i en lavbundet sø, kaldet Hulesøen. Men Hulesøen findes ikke længere, for den øvre Jordanflod er i dag rettet ud, sumpområdet drænet ved hjælp af kanaler og søens afløb gravet dybere. Palæstinakort hvor Hulesøen er indtegnet nord for Galilæas Sø, viser derfor området som det så ud førhen, og ikke i dag.

Hvis man besøger det naturreservat der er på stedet, kan man imidlertid få en idé om hvordan området har set ud på Bibelens tid, da stedet var bevokset med en række specielle planter og der var bølgende skove af papyrus og nilgræs. — Job 8:11.

Området var hjemsted for et konstant skiftende fugleliv. Der var store bestande af hejrer, storke, pelikaner, turtelduer og andre fugle, blandt andet fordi søen og sumpen var et ideelt mellemlandingssted på trækruten mellem Europa og Afrika. (5 Mosebog 14:18; Salme 102:6; Jeremias 8:7) Andre dyr, som holdt sig mere i baggrunden, gjorde det farligt at færdes i Hulebækkenet. Blandt dem har der sandsynligvis både været løver, flodheste, ulve og vildsvin. (Job 40:15-24; Jeremias 49:19; 50:44; Habakkuk 1:8) I perioder har det vrimlet med malariamyg, og en af de febersygdomme der omtales i Bibelen var sikkert malaria.

Forståeligt nok undgik både vejfarende der rejste alene og store karavaner dette sumpområde.

Hulebækkenet er i dag et frugtbart landbrugsområde med fiskedamme — takket være den øvre Jordanflods rigelige vandforsyning.