2. Hvilket håb nærer mange, og hvorfor?

² Den 28. september 1997 bragte The New York Times Magazine en interessant artikel med titlen „De ønsker at leve“. Heri blev en forsker citeret for disse ord: „Jeg tror oprigtigt talt at vi kan blive den første generation der kommer til at leve evigt.“ Måske tror du også at det er muligt at leve evigt, og din tro bygger måske på Bibelens løfte om at vi kan komme til at leve evigt her på jorden. (Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4) Der er imidlertid nogle der tror at det er muligt at opnå evigt liv af andre grunde, ikke blot fordi Bibelen siger det. Lad os se nærmere på et par af disse grunde, for det vil hjælpe os til at forstå at det virkelig er muligt at leve evigt.

Skabt til at leve evigt

3, 4. (a) Hvorfor mener nogle at vi burde kunne leve evigt? (b) Hvad sagde David om sin tilblivelse?

³ Som begrundelse for at mennesket må være i stand til at leve evigt, anfører mange den underfulde måde vi er skabt på. For eksempel kan et barns tilblivelse i moders liv med rette kaldes et mirakel. En førende autoritet hvad aldringsprocessen angår, har skrevet: „Efter at have udført de mirakler der fører os fra undfangelse til fødsel og derefter til kønsmodenhed og det voksne stade, har naturen valgt at undlade at udtænke hvad der synes at være en mere elementær mekanisme der blot skal holde disse mirakler i gang til evig tid.“ Ja, når man tænker på hvor mirakuløst vi er skabt, må man spørge: Hvorfor dør vi?

⁴ For flere tusind år siden grundede bibelskribenten David over disse mirakler skønt han ikke kunne se ind i livmoderen sådan som forskerne kan i dag. David funderede over sin egen tilblivelse dengang han blev ’skærmet i sin moders liv,’ som han skrev. På samme tidspunkt blev ’hans nyrer formet’. Han skrev også om hvordan hans knogler blev til dengang han „blev frembragt i det skjulte,“ som han udtrykte det. David nævnte derefter at allerede mens han befandt sig i moders liv som foster, var „alle dets dele skrevet op“. — Salme 139:13-16.

5. Hvilke mirakler er knyttet til vores tilblivelse i livmoderen?

⁵ Naturligvis fandtes der ikke en bogstavelig arbejdstegning af hvordan David skulle dannes i sin moders liv. Men da David grundede over hvordan hans nyrer, knogler og øvrige legemsdele var blevet til, forekom det ham at det var sket ifølge en plan — at alt så at sige var „skrevet op“. Det var som om den befrugtede celle i hans moder havde et stort bibliotek fyldt med detaljerede anvisninger om hvordan et barn dannes, og disse komplicerede anvisninger blev givet videre til hver eneste celle der blev dannet. Bladet Science World har brugt dette billede: ’Hver celle i et voksende foster har en komplet samling af arbejdstegninger.’

6. Hvilke vidnesbyrd er der om at vi er ’underfuldt dannet’?

⁶ Har du nogen sinde tænkt over hvor fantastisk vort legeme fungerer? Biologen Jared Diamond har sagt: „De celler der beklæder tarmen, udskiftes med få dages mellemrum; de der beklæder urinblæren, hver anden måned; og de røde blodlegemer hver fjerde måned.“ Han drog denne slutning: „Naturen skiller os ad og samler os igen hver eneste dag.“ Hvad betyder det rent konkret? Det betyder at uanset hvor mange år vi måtte leve — om det er 8, 80 eller 800 — forbliver vort fysiske legeme meget ungt. En forsker har engang anslået at „omtrent 98 procent af de atomer vi i øjeblikket består af, i løbet af et år vil blive erstattet af andre atomer som vi indtager gennem luft, mad og drikke“. Vi er, som David sagde, ’underfuldt dannet’. — Salme 139:14.

7. Hvilken slutning har nogle draget på grund af den måde vort legeme er dannet på?

⁷ Den måde legemet er dannet på, har fået en ekspert i aldringsprocessen til at sige: „Umiddelbart er der ingen grund til at der skulle indtræffe en aldringsproces.“ Det ser faktisk ud til at vi burde leve evigt. Derfor forsøger forskerne da også at nå dette mål gennem teknologiske landvindinger. For ikke så længe siden skrev dr. Alvin Silverstein fortrøstningsfuldt følgende i bogen Conquest of Death (Sejren over døden): „Vi vil afdække selve livets essens. Vi vil få forståelse af . . . hvad der sker når en person ældes.“ Hvad vil det medføre? Ifølge hans forudsigelse vil der „ikke længere findes ’gamle mennesker’, for den viden der vil besejre døden, vil også give os evig ungdom“. I betragtning af hvad videnskaben har fundet ud af ved at forske i menneskelegemets funktioner, lyder tanken om evigt liv da urimelig? Nej. Men der findes en endnu mere tungtvejende grund til at tro at det er muligt at leve evigt.

I artiklen „De ønsker at leve“ i The New York Times Magazine blev der omtalt en ny guddom — teknologien — og „begejstringen for de muligheder der ligger i teknologien“. En forsker skulle endda have udtalt at han „nærede urokkelig tillid til . . . at genmanipulationsteknikken vil blive forbedret tidsnok til at redde [os] ved at standse, måske vende, aldringsprocessen“. Men menneskenes bestræbelser for at standse aldringsprocessen og besejre døden er slået sørgeligt fejl.

13. Hvordan er vores hjerne et vidnesbyrd om at vi er skabt til at leve evigt?

¹³ Betyder det at der ikke findes en vej til evigt liv? Nej. Det er muligt at leve evigt. Det burde vores fantastiske hjerne, med dens næsten ubegrænsede indlæringsevne, overbevise os om. Molekylærbiologen James Watson har kaldt hjernen „det mest komplekse vi endnu har opdaget i universet“. Og neurologen Richard Restak har sagt: ’Intetsteds i det kendte univers findes der noget som blot tilnærmelsesvis minder om den.’ Hvorfor har vi fået en hjerne med kapacitet til at samle og oplagre en praktisk talt ubegrænset mængde oplysninger, og et legeme der er dannet til at blive ved med at fungere, hvis det ikke var meningen at vi skulle leve evigt?