Hvilken slags legeme?

3. Hvorfor afviste nogle tanken om en opstandelse?

³ Paulus’ hensigt med at rejse dette spørgsmål kan have været at modvirke indflydelsen fra Platons filosofi. Platon lærte at mennesket har en udødelig sjæl der lever videre efter legemets død. For dem der var vokset op med denne tanke, forekom den kristne lære uden tvivl overflødig. For hvis sjælen lever videre efter døden, hvad skal man så med en opstandelse? Dertil kom at tanken om en opstandelse sikkert virkede ulogisk. Når først legemet er blevet til støv, hvordan kan det da blive oprejst? Bibelkommentatoren Heinrich Meyer siger at nogle korintheres fjendtlige holdning muligvis var baseret på „det filosofiske grundlag at gendannelsen af legemets stof var en umulighed“.

4, 5. (a) Hvorfor var de ikketroendes indvendinger ikke holdbare? (b) Forklar Paulus’ illustration med ’det nøgne korn’. (c) Hvilken slags legemer giver Gud de salvede når de oprejses?

⁴ Paulus afslører hulheden i deres ræsonnementer: „Du ufornuftige! Hvad du sår, bliver ikke gjort levende medmindre det først dør; og med hensyn til det du sår, så sår du ikke det legeme som skal komme, men et nøgent korn, det kan være hvede eller en hvilken som helst af de andre kornsorter; men Gud giver det et legeme sådan som han ønsker, og hver slags sæd sit eget legeme.“ (1 Korinther 15:36-38) Gud havde ikke i sinde at oprejse de legemer menneskene havde mens de befandt sig på jorden. Der ville ske en forvandling.

⁵ Paulus sammenligner opstandelsen med et frø der spirer. Et lille hvedekorn har ingen lighed med den plante der vil vokse frem af det. I The World Book Encyclopedia står der: „Når et frø begynder at spire, opsuger det store mængder vand. Vandet forårsager mange kemiske forandringer i frøet. Det får også frøets indre væv til at svulme op og bryde gennem frøskallen.“ Frøet dør så at sige og bliver efterhånden til en plante. „Gud giver det et legeme“ i den forstand at han har fastlagt de videnskabelige love der styrer dets udvikling, og hver slags frø får et legeme efter sin egen art. (1 Mosebog 1:11) I lighed hermed dør de salvede kristne først som mennesker. På et senere tidspunkt, når Guds fastsatte tid er inde, bringer han dem tilbage til livet i helt nye legemer. Som Paulus skrev til filipperne: „Jesus Kristus . . . vil omdanne vort ydmygede legeme så det bliver formet efter hans herlige legeme.“ (Filipperne 3:20, 21; 2 Korinther 5:1, 2) De oprejses i åndelige legemer og lever på det åndelige plan. — 1 Johannes 3:2.

6. Hvorfor er det rimeligt at tro at Gud kan sørge for passende åndelegemer til de opstandne salvede?

⁶ Er dette for svært at tro? Nej. Paulus henviser til at dyr har mange forskellige slags legemer. Desuden stiller han himmelens engle op som en modsætning til mennesker af kød og blod idet han siger: „Der er himmelske legemer og jordiske legemer.“ Der er også stor variation i det livløse skaberværk. Længe før videnskaben opdagede himmellegemer som blå stjerner, røde kæmper og hvide dværge, skrev Paulus: „Stjerne er forskellig fra stjerne i glans.“ Er det i betragtning af dette ikke rimeligt at tro at Gud kan sørge for passende åndelegemer til de opstandne salvede? — 1 Korinther 15:39-41.

7. Hvad betyder henholdsvis uforgængelighed og udødelighed?

⁷ Paulus skriver derefter: „Således er det også med de dødes opstandelse. Der sås i forgængelighed, der oprejses i uforgængelighed.“ (1 Korinther 15:42) Et menneskelegeme er forgængeligt, selv hvis det er fuldkomment. Det kan slås ihjel. For eksempel skrev Paulus at den opstandne Jesus „ikke mere skulle vende tilbage til forrådnelse“. (Apostelgerninger 13:34) Han skulle aldrig vende tilbage til livet i et fuldkomment, men forgængeligt menneskelegeme. De legemer Gud giver de oprejste salvede, er uforgængelige — de kan ikke dø eller nedbrydes. Paulus fortsætter: „Der sås i vanære, der oprejses i herlighed. Der sås i svaghed, der oprejses i kraft. Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme.“ (1 Korinther 15:43, 44) Desuden skriver han: „Dette dødelige må iføre sig udødelighed.“ Udødelighed indebærer et evigt, uopløseligt liv. (1 Korinther 15:53; Hebræerne 7:16) I denne forstand bærer de opstandne „billedet af den himmelske“, Jesus, der har gjort deres opstandelse mulig. — 1 Korinther 15:45-49.

8. (a) Hvordan ved vi at de opstandne har den samme personlighed som de havde mens de levede her på jorden? (b) Hvilke profetier opfyldes når opstandelsen finder sted?

⁸ Trods denne forvandling har de opstandne stadig den samme personlighed som de havde før de døde. De vil blive oprejst med de samme minder og de samme skønne kristne egenskaber. (Malakias 3:3; Åbenbaringen 21:10, 18) I denne henseende ligner de Jesus Kristus. Han blev forvandlet fra åndeskabning til menneske. Derefter døde han og blev oprejst som åndeskabning. Alligevel er Jesus Kristus „den samme i går og i dag og for evigt“. (Hebræerne 13:8) De salvede har således et storslået privilegium. Paulus skriver: „Men når dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: ’Døden er opslugt for evigt.’ ’Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?’“ — 1 Korinther 15:54, 55; Esajas 25:8; Hoseas 13:14.

11. (a) Hvordan ved vi at Gud kan genskabe døde sjæle? (b) Hvilken slags legemer vil de der oprejses til liv på jorden, få?

¹¹ Dette betyder en genskabelse af menneskesjæle. Er det muligt? Ja. Salme 104:29, 30 forsikrer os om at Gud er i stand til det: „Du tager deres ånd bort — de udånder, og til det støv de kommer fra, vender de tilbage. Du sender din ånd — de skabes.“ De opstandne vil være de samme personer som de var før de døde, men de behøver ikke nødvendigvis at have de samme legemer. Ligesom i tilfældet med dem der oprejses til himmelsk liv, vil Gud give dem et legeme sådan som han ønsker. Deres nye legemer vil uden tvivl være fysisk raske og have så stor lighed med deres oprindelige legeme at deres familie og venner kan genkende dem.