Grundlaget for alle stemmelyde er den luftstrøm du sender op fra lungerne. De fungerer som en blæsebælg der presser luft op gennem luftrøret og ind i strubehovedet. Derinde sidder der på hver side to små slimhindefolder der kaldes stemmebånd. Det er først og fremmest dem der frembringer lyd. De regulerer luftpassagen gennem strubehovedet ved at lukke mere eller mindre op. Derved tjener de samtidig til at holde uønskede partikler væk fra lungerne. Ved normalt åndedræt frembringes der ingen lyd når luften passerer hen over stemmebåndene. Men når personen ønsker at tale, sørger musklerne for at stramme stemmebåndene, og disse sættes i svingninger når luft fra lungerne passerer forbi dem. Derved frembringes der lyd.
Jo mere stemmebåndene strammes, jo hurtigere vibrerer de, og desto højere bliver den tone som stemmen frembringer. Jo mere stemmebåndene slappes, desto dybere bliver tonen. Når lydbølgen forlader strubehovedet, kommer den op i den øvre del af halsen, som kaldes svælget. Derefter ledes den ind i munden og næsehulen. Her tilføres der overtoner som modificerer og forstærker grundtonen. Ganen, tungen, tænderne, læberne og kæberne er alle med i det samarbejde der forandrer og opdeler lydbølgerne så resultatet bliver forståelig tale.
Menneskets stemme er et under; den er mere alsidig end noget menneskeskabt instrument. Den kan udtrykke følelser der spænder fra den blideste kærlighed til det voldsomste had. Når stemmen bliver rigtigt udviklet og opøvet, kan den spænde over hele tre oktaver og frembringe ikke bare sang, men også smuk og hjertevarmende tale.