Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad er der sket med den menneskelige natur?
    Vagttårnet – 1990 | 1. november
    • Hvad er der sket med den menneskelige natur?

      „HVORFOR finder der børnemishandling sted i vor tid? Hvorfor finder der dyremishandling sted? Hvorfor findes der vold? . . . Hvorfor griber nogle til terrorisme? Hvorfor tager nogle narkotika? . . . Når vi har alt, hvordan kan det da være at nogle trænger ind på netop de fundamentale områder der underminerer hele civilisationen?“

      DISSE spørgsmål har den britiske premierminister stillet helt åbenlyst. Og måske har du selv mange gange spurgt om det samme. Har du fundet tilfredsstillende svar?

      For at sætte spørgsmålene i perspektiv sagde premierministeren: „Da jeg som ung gik ind i politik, fyldt med håb, drømme og ambitioner, troede jeg og mine jævnaldrende i årevis at hvis vi nåede dertil at vi ville få gode boligforhold, en ordentlig skolegang og en rimelig levestandard, så ville alt være i den skønneste orden, og fremtiden ville tegne sig lys og lovende. Nu ved vi at det ikke forholder sig sådan. Vi kæmper med problemer der ligger i selve den menneskelige natur.“ — Kursiveret af os.

      Den menneskelige natur kan defineres som menneskets „sindelag, karakter, væsen“. (Gyldendals Fremmedordbog) Modstridende sindelag og karaktertræk kan selvsagt forårsage problemer på personligt, nationalt og endda internationalt plan. Men hvor meget kan vi egentlig laste den menneskelige natur for den farlige udvikling vi ser i form af vold, terrorisme og narkotikahandel?

      Er den menneskelige natur eneansvarlig for de tilstande der truer med at ’underminere hele civilisationen’? Eller hører der andre faktorer med i billedet hvis vi skal forklare hvorfor mennesker så let forfalder til at handle nedværdigende og selvisk, når de dog kunne sætte sig højere og ædlere mål?

  • Den menneskelige natur kan forandres
    Vagttårnet – 1990 | 1. november
    • Alt for ofte viser den menneskelige natur en tilbøjelighed i retning af det negative og nedbrydende.

      For eksempel er voldskriminaliteten stigende. I Storbritannien er den på kort tid steget med 11 procent. Det har fået premierministeren til at udtale: „Vor opgave er at dæmme op for dette, så civilisationen kan bevares.“ Men kan nok så velmente love og politiske pressionsmidler virkelig fjerne menneskets tilbøjelighed til at handle uret? Den omstændighed at lovløsheden ikke blot findes men griber om sig trods love der håndhæves strengt, taler for sig selv. Der skal mere end lovgivning til. Selve den menneskelige natur må ændres.

      Bibelen beskriver menneskets slette træk ærligt og realistisk. For eksempel skrev apostelen Paulus til sine medkristne i Galatien om „Usædelighed, Utugt, Liderlighed . . . Fjendskab og Partivæsen, Jalousi og Hidsighed . . . Drukkenskab, Ædegilder og lignende“. Ifølge den citerede oversættelse af Schindler udspringer disse fornedrede handlinger af „vor syndige Natur“. — Galaterne 5:19-21.

      Problemets rod

      Schindlers oversættelse er imidlertid en fri gengivelse, og udtrykket „vor syndige Natur“ er en omskrivning af det græske ord Paulus benyttede, nemlig sarx. Det betyder „kød“, ikke ’vor natur’, og derfor siger ordrette oversættelser her „kødets gerninger“, hvilket er en nøjagtig gengivelse på nutidssprog af Paulus’ formulering.a

      Bibelens beretning om hvordan synden vandt indpas blandt mennesker er klar og enkel — faktisk så enkel at de fleste nægter at tro på den. Paulus beskriver forløbet sådan: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Paulus hentyder her til beretningen i Første Mosebog, Bibelens indledende bog, om skabelsen af den første mand, Adam, og hans hustru, Eva. Deres overlagte ulydighed er velkendt, og som straf blev de dømt til døden. Deres efterkommere arvede deres ufuldkommenhed og døde ligesom de. Ja, „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. Af denne grundlæggende årsag er den menneskelige natur i dag højst en svag afglans af hvad den var da Gud skabte mennesket fuldkomment. — Romerne 3:23; Første Mosebog, kapitel 2 og 3.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del