Borgerrettigheder og social retfærdighed

Som tidligere nævnt bliver nogle religiøse ledere imidlertid beundret for deres aktive rolle i politik — men af andre grunde.

Et eksempel på dette er baptistpræsten Martin Luther King fra De Forenede Stater, der som borgerrettighedsforkæmper førte an i en lang kampagne mod racediskrimination. Andre gejstlige har ført an i kampen for kvindernes og visse minoritetsgruppers rettigheder. Præster og prædikanter er blevet politisk aktive for at støtte krav om stemmeret, lige løn for lige arbejde og rimelige beskæftigelsesmuligheder. I de senere år har man søgt at fremme „befrielsesteologien“ for at lette de fattiges kår — hvilket blandt andet har udmøntet sig i uddeling af jordlodder til de forarmede.

Hvordan ser du på religiøse ledere der engagerer sig i politik for at fremme samfundsreformer — eller „verdslig humanisme“, som dette i nogle tilfælde betegnes? Er du ilde til mode over det der sker? Det er endog visse gejstlige. En fundamentalistisk præst ved navn Keith Gephart har sagt: „Under min opvækst har jeg altid lært at kirkerne bør holde sig fra politik. Nu betragtes det nærmest som en synd hvis man ikke engagerer sig.“ En avisskribent med religiøse emner som speciale har bemærket: „Siden begyndelsen af 1970’erne har fundamentalistiske kristne efterhånden udviklet den opfattelse at politisk aktivisme er en pligt.“

Men selv om det tilsyneladende sker i en god sags tjeneste, så tænk på hvor sådanne initiativer fører gejstligheden hen.

Hvad indebærer befrielsesteologien?

Gustavo Gutiérrez, der er katolsk præst i Peru, tilskrives almindeligvis æren for at have udviklet „befrielsesteologien“ som reaktion på de fattiges kår. Denne form for teologi er almindeligt udbredt blandt gejstlige i Mellemamerika, men også andre steder. Ifølge den engelske avis Manchester Guardian Weekly har biskoppen af Durham angrebet sin regerings politiske filosofi og således søgt at „fremme ’befrielsesteologiens’ sag“.

Er denne teologi blot et udtryk for at man lægger vægt på omsorgen for de fattige, i overensstemmelse med Bibelens tilskyndelser? Det er næppe det alene. Biskoppen af Durham vedgår at „den britiske befrielsesteologi vil tage dele af den marxistiske dialektik meget alvorligt“. Dette betyder blandt andet at man forklarer de fattiges klassekamp ud fra marxistiske grundbegreber. Hvad fører det med sig?

Avisen National Catholic Reporter (4. juli 1986) bar overskriften: „Kirken op imod staten i kampen om Brasiliens jord.“ En af de dybere årsager til denne konflikt ligger i den omstændighed at en lille gruppe „store jordbesiddere kontrollerer 83 procent af jorden i landet“. Massemøder og marcher anført af gejstlige indgår i „kampen om jorden“. Og „kamp“ er den rette betegnelse. Avisartiklen oplyste at „der [i 1985] havde været mere end 700 konflikter hvori 218 personer var blevet dræbt, deriblandt fader Josimo Tavares, en brasiliansk præst og jordreformleder der blev snigmyrdet den 11. juni.“

[Illustration på side 7]

Martin Luther King var fremtrædende blandt de religiøse ledere i kampen mod racediskrimination

[Kildeangivelse]

UPI/Bettmann Newsphotos