Fire år senere vendte yderligere to bibelstudenter tilbage fra De Forenede Stater. De havde fået kendskab til sandheden om Gud og hans hensigter ved at overvære nogle af broder Russells offentlige foredrag. Broder Russell gjorde sig det til en vane, efter sådanne foredrag, at gå hen til de tilhørere som han havde set ved flere tidligere arrangementer. Han plejede at spørge: „Hvor kommer du fra? Af hvilken nationalitet er du? Kunne du tænke dig at vende tilbage til dine slægtninge og fortælle dem om sandheden?“

En af de to omtalte bibelstudenter, Károly Szabó, vendte tilbage til byen Marosvásárhely (nu Tîrgu Mureş i Rumænien), som dengang hørte til Ungarn. Den anden broder, József Kiss, hjalp broder Szabó med at uddele publikationer i samme område før han vendte tilbage til sin hjemby, Abara (nu Oborín i Slovakiet). Deres indsats bar frugt. Broder Szabós egen familie tog imod sandheden, og senere tog andre i dette område også standpunkt for sandheden og begyndte at forkynde den gode nyhed.

Det ungarske distrikt i Nordamerika

Andrásné Benedek, Károly Szabó, József Kiss og professoren fra Canada er blot nogle få af de mange der lærte sandheden at kende i Nordamerika og som derefter vendte tilbage til Ungarn for at forkynde den gode nyhed.

Senere skrev Károly Szabó til broder Russell: „Arbejdet i Ungarn er langt vanskeligere end i Amerika, fordi brødrene, med nogle få undtagelser, er meget fattige, og fordi arbejdet må udføres i en langt mindre målestok. . . . For tiden er der toogfyrre små klasser i forskellige amter . . . Den ellevte og tolvte maj havde vi et lille stævne med omkring 100 tilstedeværende. . . .

Præster fra forskellige trosretninger har forsøgt at standse vort arbejde ad juridisk vej. Vi er blevet slæbt for retten, men har indtil nu været i stand til at forsvare vort standpunkt.“

Szabó fængsles

Jehova velsignede den nidkærhed som blandt andet broder Kiss og broder Szabó lagde for dagen, og da Første Verdenskrig brød ud var der oprettet studiegrupper i flere byer uden for hovedstaden — i Hajdúböszörmény i Bagamér, og i Balmazújváros i det østlige Ungarn samt i Nagyvisnyó i nord. Der var også en gruppe i Marosvásárhely og i Kolozsvár (Cluj), byer som nu tilhører Rumænien.

De gejstlige var irriterede over broder Kiss’ og broder Szabós nidkærhed og fik derfor regeringen til at gribe ind over for dem. De blev begge arresteret og idømt fem års fængsel. Under revolutionen i 1919 blev de imidlertid løsladt og tog straks fat på at styrke forbindelsen mellem menighederne. Det blev dog endnu sværere efter Trianon-traktatens indgåelse i 1920, som betød at Ungarn måtte afgive en stor del af sit territorium til de omliggende lande.

Nogle dage efter sin ankomst til Cluj mødtes han med Károly Szabó og derefter med József Kiss, for at reorganisere arbejdet i både Ungarn og Rumænien. De begyndte at lede efter et passende sted hvor de kunne oprette et kontor.

Eftersom det viste sig umuligt at finde passende faciliteter til et afdelingskontor, påtog Selskabet sig at opføre et kontor og trykkeri i Cluj i 1924. Ved årets udgang rapporterede Vagttaarnet: „Selskabets trykkeri i Cluj har i løbet af året fremstillet 226.075 indbundne bøger, og der er blevet uddelt 129.952 bøger. Ydermere er Vagttaarnet og Den gyldne Tidsalder blevet uddelt i et antal af mere end 175.000 på hvert af de to sprog [rumænsk og ungarsk].“ Dette kontor kom til at føre tilsyn med forkyndelsen af den gode nyhed i både Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Jugoslavien og Albanien.