Derudover skulle den åndelige føde også bringes ud til de brødre der befandt sig i arbejdslejrene. Den bedst kendte arbejdslejr var nok den i Tólápa, en kulmine i den nordlige del af landet. På et tidspunkt havde myndighederne sendt helt op til 265 brødre dertil for at arbejde. I minerne arbejdede brødrene sammen med de almindelige minearbejdere, hvoraf mange var venligt indstillet over for Jehovas vidner. De hjalp brødrene ved at smugle publikationer ind og rapporter ud.

I sommeren 1955 blev cirka hundrede brødre løsladt fra lejren i Tólápa. Efter at have nydt genforeningen med deres familier i blot seks uger, blev de beordret til landsbyen Szentaendre, nær Budapest.