En midlertidig lempelse

Efter den anden verdenskrig ændrede situationen sig endnu en gang. En koalitionsregering lovede at opretholde menneskerettighederne. Brødrene blev løsladt fra lejrene og begyndte straks at forkynde og organisere menighederne. De følte at Jehova havde skænket dem frihed for at de kunne prise hans store navn, og ikke for at de skulle prøve at samle sig materielle ejendele. Ved slutningen af 1945 var der 590 aktive forkyndere. I 1947 købte man en villa der skulle huse Vagttårnsselskabets afdelingskontor, og det første landsstævne blev afholdt i en sportshal. Det blev overværet af 1200, og de ungarske statsbaner gav endda 50 procent rabat til dem der rejste med tog til stævnet.

Men friheden varede ikke længe. Kommunistpartiet fik snart magten, og der kom en ny regering. Jehovas Vidners vækst tiltrak sig den nye regerings opmærksomhed. Forkyndertallet var steget fra 1253 i 1947 til 2307 i 1950.

Situationen i dag

De ungarske udgaver af Vagttårnet og Vågn op! bliver nu udgivet samtidig med deres engelske modstykker, og med samme smukke fremtræden. I 1992 begyndte man at udgive ’Årbogen’ på ungarsk. Antallet af forkyndere af den gode nyhed er steget fra 6352 i 1971 til 13.136 i januar 1993.

I dag har Jehovas Vidner i Ungarn religionsfrihed og kan frit forkynde fra hus til hus. Der er 205 menigheder, og den 17. april 1992 overværede 27.844 mindehøjtiden. Indtil der er tilstrækkeligt med rigssale fortsætter menighederne med at mødes i skoler, kulturcentre, tomme kaserner og selv i kontorer der tidligere tilhørte kommunistpartiet. Ved årsskiftet havde ti menigheder indviet deres egen rigssal, og flere rigssale er ved at blive bygget.