Flere interneringslejre

I august 1940 blev en del af Transsilvanien (Rumænien) optaget i Ungarn. Året efter forstærkedes forfølgelsen i dette område. I Cluj i Transsilvanien blev endnu en interneringslejr oprettet, og i hundredvis af brødre og søstre, unge som gamle, blev ført dertil. Senere blev forkynderne her udsat for en meget barsk behandling fordi de ikke ville afsværge deres tro og vende tilbage til deres tidligere trosretning. Da forkynderne uden for lejren hørte om dette, samledes de rundt om i landet for at bede for dem. En officiel undersøgelse i Cluj-lejren afslørede kort efter en omfattende korruption, og derfor blev den ansvarshavende officer og de fleste af vagterne forflyttet; nogle blev endda fængslet. Dette betød en vis bedring i brødrenes forhold og det takkede de Jehova for.

I en anden lejr, nær Nagykanizsa i det sydvestlige Ungarn, blev ægtepar interneret sammen, mens deres børn blev passet af forkyndere som ikke var blevet interneret. I alle lejrene blev der lagt pres på Jehovas vidner. De blev tilbudt deres frihed hvis blot de ville underskrive et dokument hvor de afsvor deres tro og lovede at de ville afskære enhver forbindelse med Jehovas Vidner og vende tilbage til deres statsanerkendte religion.

Den 27. juni 1941 blev deres situation yderligere forværret, da Ungarn gik med i krigen mod Sovjetunionen. Dette førte til mange prøvelser i forbindelse med nægtelse af militærtjeneste.

Måneden efter, den 15. december, blev broder Konrád arresteret. I flere dage mishandlede man ham på det grusomste i et forsøg på at få ham til at opgive navnene på zonetjenerne og pionererne, men uden held. Til sidst blev han overgivet til den offentlige anklager. Derefter blev han idømt blot to måneders fængsel. Men efter de to måneder blev han ikke løsladt. I stedet blev han overført til koncentrationslejren i Kistarcsa med den begrundelse at han var en trussel for samfundet.

[Illustration på side 82]

Jehovas vidner i koncentrationslejr i Nagykanizsa