Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Ungarn
    Jehovas Vidners Årbog 1996
    • András Bartha, som havde arbejdet på Selskabets kontor i Magdeburg i Tyskland i fem år, og derefter i det daværende Tjekkoslovakiet, befandt sig i 1938 i ungarsk distrikt, efter at dele af Tjekkoslovakiet og Karpato-Ukraine var blevet indlemmet i Ungarn. Han blev straks bedt om at lede Selskabets arbejde i Ungarn.

  • Ungarn
    Jehovas Vidners Årbog 1996
    • Eftersom broder Bartha nu brugte al sin tid på oversættelsesarbejdet, betroede Selskabet i 1940 János Konrád, en tidligere zonetjener (kredstilsynsmand), at lede arbejdet i Ungarn.

  • Ungarn
    Jehovas Vidners Årbog 1996
    • Landstjeneren arresteres

      Den afdeling inden for politiet som beskæftigede sig med Jehovas Vidner blev nu mere aktiv og foretog razziaer i mange brødres hjem. Broder Konrád fik mange stævninger, der blev foretaget razziaer i hans hjem og han blev pålagt at melde sig på politistationen to gange om ugen.

      I november 1941 samlede han alle zonetjenerne (kredstilsynsmændene) og fortalte dem at han var sikker på snart at blive arresteret, og han lod dem derfor vide at József Klinyecz, en af zonetjenerne, skulle lede arbejdet hvis dette skete.

      Måneden efter, den 15. december, blev broder Konrád arresteret. I flere dage mishandlede man ham på det grusomste i et forsøg på at få ham til at opgive navnene på zonetjenerne og pionererne, men uden held. Til sidst blev han overgivet til den offentlige anklager. Derefter blev han idømt blot to måneders fængsel. Men efter de to måneder blev han ikke løsladt. I stedet blev han overført til koncentrationslejren i Kistarcsa med den begrundelse at han var en trussel for samfundet.

      To landstjenere

      I mellemtiden havde Vagttårnets centraleuropæiske kontor i Schweiz i 1942 officielt udnævnt Dénes Faluvégi til at lede arbejdet i Ungarn. Broder Faluvégi var mild og føjelig af sind, men kunne alligevel inspirere andre ved sin nidkærhed for sandheden. Han havde tidligere været skolelærer i Transsilvanien og haft en betydelig andel i organiseringen af arbejdet i Rumænien efter den første verdenskrig.

      Broder Klinyecz, den zonetjener som broder Konrád havde betroet det midlertidige ansvar for arbejdet i tilfælde af at han selv blev arresteret, var imidlertid ikke tilfreds med at opgaven nu blev givet til broder Faluvégi. Han mente ikke at broder Faluvégi var i stand til at klare den vanskelige opgave.

      Broder Klinyecz havde altid været en nidkær og modig broder der af natur var mere bestemt end han var mild. Han var ivrig i forkyndelsen og kendt og elsket af brødre over hele landet. Brødrene blev delt i to lejre — nogle anerkendte Selskabets udnævnelse af broder Faluvégi, andre delte broder Klinyecz’ opfattelse, nemlig at arbejdet i så vanskelige tider skulle ledes med fast hånd.

      Nogle menigheder fik besøg af to zonetjenere samtidig, den ene sendt af broder Faluvégi, den anden af broder Klinyecz. Sørgeligt nok stredes de to zonetjenere til tider indbyrdes i stedet for at opmuntre brødrene. Dette bedrøvede selvfølgelig de trofaste brødre.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del