Der blev oprettet en menighed i Tiszaeszlár, og snart skød flere nye menigheder op i nærliggende byer.

Brødrene anmodede ham indtrængende om at være mere forsigtig, men han fortsatte med at rejse rundt i landet og besøge menighederne for at opbygge dem åndeligt. Han var et godt eksempel og levede op til Paulus’ ord: „Mild imod alle, egnet til at undervise, . . . med mildhed belærer [han] dem som ikke er gunstigt stemt.“ — 2 Tim. 2:24, 25.

Den 20. juli 1931 skulle han have besøgt den blomstrende menighed i Debrecen, nær den rumænske grænse, men han dukkede aldrig op. Brødrene konkluderede at hans fjender havde skaffet ham af vejen, og at han nu var ’gået hjem’ til sin himmelske belønning. — Joh. 14:2.