Blandt afrikanske folkeslag opfattedes betalingen af brudekøbesummen tidligere som beviset for mandens evne til at forsørge en familie. Nogle af hans nære slægtninge besøgte pigens forældre for rent formelt at aftale brudekøbesummens størrelse.

Der er dog intet forkert i at den kommende svigersøn betaler pigens forældre en brudekøbesum for at bøde på tabet af deres datter og for at vise sin påskønnelse af at de har opdraget og undervist hende.

Hvordan det kan påvirke bruden og brudgommen

Nogle døtre har imidlertid plaget deres forældre om at få et meget kostbart og overdådigt bryllup, og dette har i en række tilfælde haft indflydelse på hvor meget forældrene har krævet i brudekøbesum. Andre forventer at deres forældre giver dem dyrt udstyr til deres nye hjem. For at klare alle disse udgifter føler nogle fædre måske at det er nødvendigt at forhøje brudekøbesummen.

Dette tvinger igen brudgommen til at begynde sit ægteskab med en kæmpegæld som følge af et alt for bekosteligt bryllup og nogle alt for dyre møbler. Guds ord siger imidlertid: „Visdommen ovenfra er først og fremmest . . . rimelig.“ Unge par bør lade deres „rimelighed blive kendt for alle mennesker“ ved at holde et bryllup der ikke påfører nogen af parterne en tung økonomisk byrde. — Jakob 3:17; Filipperne 4:5.

Efter brylluppet kunne hustruen måske begynde at måle sin mands kærlighed til hende efter det beløb han har betalt i brudekøbesum. Hvis han kun har betalt et beskedent beløb føler hun sig måske utryg og tænker at hvis han bliver træt af hende vil det være let for ham bare at sende hende væk. Det er sandt at nogle ægtemænd har sendt deres hustru tilbage til hendes forældre, hvis hun for eksempel var oprørsk eller ikke kunne få børn. Dette kan man uforvarende opfordre til ved at sige til den unge mand der lige har betalt brudekøbesummen: „Nå, du har nok købt dig en kone.“ Hvis han har betalt en stor sum, kunne han måske fristes til blot at betragte sin hustru som en træl han har købt, i stedet for som sin fortroligste ven. Omvendt har der også været tilfælde hvor fædre har returneret brudekøbesummen og tvunget deres datter til at forlade ægtemanden.

Nogle hævder derfor at en stor brudekøbesum vil modvirke dette fordi det er sværere at bære tabet af et stort pengebeløb. De påstår også at det modvirker at man gifter sig for tidligt, eftersom det tager længere tid for en mand at spare op så han kan gifte sig. Følgen skulle blive mere modne og ansvarlige ægtemænd og mere stabile ægteskaber.

Selv om dette kan være rigtigt i nogle tilfælde, bør et kristent ægteskabs holdbarhed ikke være betinget af sådanne materialistiske overvejelser. En kristen ægtemands trofasthed skal ikke afhænge af hvor meget han materielt set kan miste hvis ægteskabet opløses, men derimod være ledet af det bibelske princip: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:6) Ægtemænd skal ikke betragte deres hustruer som noget de har købt, men bør ’vise dem ære’. (1 Peter 3:7) Jesus sagde at en mand og en hustru skulle blive „ét kød“ når de giftede sig. (Mattæus 19:5; 1 Mosebog 2:24) Bibelen befaler mænd at elske deres hustruer og værne om dem, ligesom de gør med deres egne legemer. (Efeserne 5:28, 29) I øvrigt må den sande målestok for hvor meget en ægtemand elsker sin hustru jo være den måde han behandler hende på i årene efter brylluppet. For ingen kan vel betvivle at en mand elsker sin hustru hvis han tager sig af hende og er loyal mod hende, uanset om han har betalt en brudekøbesum eller ikke.

Brudekøbesummen kan også have indflydelse på hvordan ægtemanden betragter sine svigerforældre. Hvis han har betalt en stor brudekøbesum, kunne han forledes til at mene at han ikke længere skylder dem noget, heller ikke hvis de kommer i nød. Men hertil siger Bibelen: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Timoteus 5:4) Kristne bør opfylde denne forpligtelse, og det at en mand har betalt en brudekøbesum bør ikke mindske hans ansvarsfølelse.

Bevar en ligevægtig holdning

Nogle af de traditioner der er knyttet til skikken med at give brudekøbesum kan særlig skabe problemer for en ung broder der ønsker at gifte sig med en ung søster hvis forældre ikke er kristne. Måske kræver de at han skal deltage i ceremonier der har deres rod i forfædredyrkelse eller i troen på en udødelig sjæl. (Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4) Men kan han gøre dette uden at miste Jehovas gunst og velsignelse, som jo kun tildeles dem der har ’renset deres sjæle ved lydighed mod sandheden’? (1 Peter 1:22; Åbenbaringen 18:4) Når en indviet kristen bliver stillet over for sådanne krav, må han altid være fast besluttet på at ’adlyde Gud som sin hersker mere end mennesker’. — Apostelgerninger 5:29.