12. (a) Hvordan bliver gifte mænd og kvinder nogle gange omtalt i Bibelen, og var disse udtryk anstødelige for kvinden? (b) Hvad lægger vi mærke til i forbindelse med de udtryk Jehova brugte i Eden? (Se fodnoten.)

¹² Ægtemænd som „ejere“: En episode i Abraham og Saras liv omkring år 1918 f.v.t. viser at det på den tid åbenbart var blevet skik og brug at betragte en gift mand som „ejeren“ (hebraisk: baʹ‛al) og en gift kvinde som ’den der ejes’ (hebraisk: be‛ulahʹ). (1 Mosebog 20:3) Disse udtryk bruges derefter fra tid til anden i Bibelen, og der er intet der tyder på at kvinderne i førkristen tid fandt dem anstødelige.b (5 Mosebog 22:22, fodnoten) Hustruer skulle dog ikke blot betragtes som mandens ejendom. Ejendom og materielle ejendele kunne købes, sælges og arves, men det kunne en hustru ikke. „Hus og velstand er arv fra fædre,“ lyder et bibelsk ordsprog, „men en hustru med indsigt er fra Jehova.“ — Ordsprogene 19:14; 5 Mosebog 21:14.

I Eden brugte Jehova for eksempel ikke ordene „ejer“ og ’en der ejes’, men „mand“ og „hustru“. (1 Mosebog 2:24; 3:16, 17) I Hoseas’ profeti blev det forudsagt at det angrende Israel, efter at være vendt tilbage fra fangenskabet, ville kalde Jehova „Min mand“, og ikke længere „Min ejer“. Dette kunne tyde på at de følelser der var forbundet med udtrykket „mand“, var mere inderlige end dem der var forbundet med ordet „ejer“. — Hoseas 2:16.