Til middag hos en farisæer

EFTER at Jesus har svaret de kritikere der påstår at det ikke var Gud der gav ham kraften til at helbrede den stumme mand, inviterer en farisæer ham til middag. Før farisæerne spiser plejer de at vaske deres hænder og arme op til albuerne efter et bestemt ritual. Det gør de både før og efter et måltid, og endda mellem retterne. Denne tradition er ganske vist ikke i modstrid med nogen af Guds skrevne love, men det er mere end Gud kræver i sine love om ceremoniel renhed.

Da Jesus nu undlader at overholde denne skik bliver værten forbavset. Måske giver farisæeren ikke i ord udtryk for det, men Jesus opdager det alligevel og siger: „Nu I farisæere, I renser det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig er I fulde af rov og ondskab. I ufornuftige! Har den der lavede det udvendige ikke også lavet det indvendige?“

Derved afslører Jesus farisæernes hykleri, for de vasker deres hænder rene efter et ritual men glemmer at vaske deres hjerter rene for ondskab. Han giver dem denne vejledning: „Giv det der er indeni som barmhjertighedsgaver, og se, alt andet ved jer er rent.“ Når de giver gaver skal de gøre det af kærlighed og ikke for at gøre indtryk på andre med deres påtagne retfærdighed.

„Ve jer, I farisæere,“ fortsætter Jesus, „for I giver tiende af jeres mynte og rude og af enhver anden urt, men ret og kærlighed til Gud forbigår I! Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre.“ Guds lov til Israel kræver at man betaler tiende, det vil sige en tiendedel, af det man høster. Mynte og rude er nogle små planter eller urter som bliver brugt til at give maden smag. Farisæerne betaler omhyggeligt tiende af selv disse ubetydelige urter, men de ignorerer de langt vigtigere bud der går ud på at vise kærlighed, venlighed og rimelighed — og det fordømmer Jesus dem for.

Han fordømmer dem yderligere ved at sige: „Ve jer, I farisæere, for I elsker de forreste siddepladser i synagogerne og at der hilses på jer på torvene. Ve jer, for I er som de mindegrave der ikke bemærkes, så menneskene går på dem uden at vide det!“ Farisæernes urenhed er ikke åbenlys. Deres gudsdyrkelse har en ydre fromhed men ingen indre værdi. Den er baseret på hykleri.

Jesus henvender sig først til sine disciple og siger: „Vær på vagt over for farisæernes surdej, som er hykleri.“ Ja, som Jesus havde påvist under måltidet, er hele farisæernes religiøse system fyldt med hykleri. Deres ondskab kan være skjult under et dække af fromhed, men før eller siden vil den blive afsløret. „Der findes intet omhyggeligt tildækket som ikke vil blive åbenbaret, og intet hemmeligt som ikke vil blive kendt,“ erklærer Jesus.