Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Island
    Jehovas Vidners Årbog 2005
    • Bygningen blev indviet i maj 1975, da Milton G. Henschel besøgte Island og holdt indvielsesforedraget.

  • Island
    Jehovas Vidners Årbog 2005
    • Broder Henschels første besøg i Island var i maj 1970. Han blev modtaget af nogle søvnige missionærer. Det skyldtes ikke kun at broder Henschel ankom meget tidligt om morgenen, men også at den berømte vulkan Hekla var kommet i udbrud dagen før, og at missionærerne var blevet oppe hele natten for at se det!

      Broder Henschel ofrede missionærerne og specialpionererne stor opmærksomhed. Han inviterede dem alle til et særligt møde og fortalte oplevelser fra sin egen pionertid under den store depression. Han fortalte at pionererne i bytte for litteratur havde fået kyllinger, æg, smør, grøntsager, et par briller og endda en hundehvalp! På den måde fortsatte arbejdet trods vanskelige tider, og pionererne havde ikke manglet livsfornødenheder.

      Folk der besøger Island, finder hurtigt ud af at maden er anderledes end den de er vant til. Blandt de islandske specialiteter er svið, et fårehoved der er flækket og kogt. Forestil dig at se et halvt fårehoved med tænder og ét øje ligge på din tallerken! Mange udlændinge synes det er svært at se svið ’i øjnene’. Frisk fisk kan man naturligvis altid få. En islandsk specialitet er harðfiskur: fisk som er fileteret og tørret. Den spises rå, gerne med en smørklat. Denne fisk er som regel hård og må bankes blød. Det var derfor med en vis spænding at missionærerne afventede broder Henschels reaktion da de serverede den for ham. Da han havde smagt på den, spurgte missionærerne ham hvad han syntes om den. Han tænkte sig om et øjeblik og kom så med et diplomatisk svar: „Jo, jeg tror det her er den bedste slags træ jeg nogen sinde har smagt.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del