• Island
    Jehovas Vidners Årbog 2005

    • Forkyndelse på en fisketrawler

      For nogle år siden mødte Kjell Geelnard en ung mand i forkyndelsen. Hans navn var Friðrik. Han var den ældste søn i familien, var meget åndeligsindet og kunne godt lide at drøfte bibelske emner. Han havde mange spørgsmål og var oprigtigt interesseret i at få kundskab fra Bibelen. Men det var ikke nogen nem opgave at finde ham igen, for han arbejdede som maskinmester på en fisketrawler. Det meste af tiden var han på søen og havde kun nogle få dage hjemme imellem turene. Men ved at tjekke tidsplanen for trawlernes ankomst og spørge Friðriks mor om hvornår hun regnede med at han var hjemme, lykkedes det Kjell at træffe ham — nogle gange på havnen og nogle gange derhjemme. På denne måde blev den unge mand hjulpet til at gøre åndelige fremskridt.

      I 1982 blev Friðrik sidst på året inviteret til et stævne i Reykjavík. På det tidspunkt var hans tro på Jehova vokset, og han bad til at vejen måtte blive banet for at han kunne overvære stævnet. Et af besætningsmedlemmerne besluttede sig så pludselig for ikke at tage fri fra en fisketur som han ellers havde planlagt at gøre. Det gav Friðrik mulighed for at få fri fra arbejde og overvære stævnet. Programmet gjorde dybt indtryk på Friðrik, som nu var overbevist om at han ønskede at tjene Jehova.

      Da Friðrik kom tilbage til sin hjemby, fortalte han sin forlovede om den beslutning han havde truffet, og om den virkning det ville få på hans liv. Han sagde til hende at han gerne ville giftes med hende, men hvis hun ikke kunne se sig selv være gift med et Jehovas vidne, skulle hun bryde deres forlovelse. Næste morgen blev der banket på døren til missionærhjemmet. Udenfor stod Friðrik og hans forlovede. Friðriks budskab var kort, men bestemt: „Helga vil gerne have et bibelstudium!“ Missionærerne aftalte så at studere med Helga. Senere den dag bad en af Friðriks yngre brødre også om et bibelstudium. Og i den samme uge tog Friðrik sin yngste søster med til møde og sagde: „Unnur vil gerne have et bibelstudium!“

      Friðrik ønskede at symbolisere sin indvielse til Jehova ved at lade sig døbe. Men først måtte han have noget mere kundskab, og derefter måtte han gennemgå dåbsspørgsmålene. Problemet var at han var nødt til at tilbringe det meste af sin tid på søen. Hvis Kjell ikke kunne besøge Friðrik i hans hjem, kunne det måske lade sig gøre på hans arbejdsplads. Hvad blev løsningen? Friðrik hyrede Kjell til at arbejde sammen med sig i maskinrummet om bord på trawleren. I begyndelsen af 1983 gik Kjell om bord på trawleren Svalbakur, udstyret med bibel og studiemateriale.

      Kjell fortæller: „Det var en uforglemmelig oplevelse at arbejde og forkynde om bord på Svalbakur. Arbejdsdagen begyndte klokken halv syv om morgenen og sluttede klokken halv syv om aftenen. Ved middagstid fik vi frokost, og der var en kaffepause både formiddag og eftermiddag. Efter arbejdstid studerede jeg med Friðrik, og der var mange lejligheder til at forkynde for andre medlemmer af besætningen. Aftenerne blev brugt til studium og drøftelse af åndelige emner. Nogle gange gik vi først i seng efter midnat. I frokostpausen nøjedes vi så vidt muligt med at opholde os kort tid i messen, og derefter gik vi ind i Friðriks kahyt og drøftede dagsteksten.“

      Det vakte naturligvis opmærksomhed om bord at en missionær nu var medlem af besætningen. I de første par dage var mændene ikke helt trygge ved Kjell, for de vidste ikke hvad han var ude på. Men nogle af besætningsmedlemmerne lyttede ivrigt til hvad Kjell havde at sige. En af dem viste særlig stor interesse, og da han hørte om dagstekstdrøftelserne i frokostpausen, ville han gerne være med. Da snakken i messen en dag trak ud, blev han utålmodig, og foran alle de andre spurgte han Kjell og Friðrik: „Skulle vi ikke gå op og læse dagsteksten nu?“

      En aften inviterede Kjell og Friðrik besætningen op i Friðriks kahyt for at drøfte nogle Vågn op!-artikler om alkoholisme. Syv af besætningsmedlemmerne mødte op. Nyheden om dette mindeværdige møde kom også besætningerne på andre trawlere for øre.

      „Efter at jeg i næsten to uger havde forkyndt og arbejdet om bord på Svalbakur, kom vi igen i havn,“ fortæller Kjell. „På det tidspunkt havde jeg gennemgået dåbsspørgsmålene med Friðrik og undersøgt mange andre bibelske emner sammen med ham, forkyndt for besætningsmedlemmerne og uddelt blade og bøger til dem.“ Friðrik blev døbt i foråret 1983. Friðriks forlovede, Helga, hans mor og hans søster tog alle standpunkt for sandheden.