Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Island
    Jehovas Vidners Årbog 2005
    • I december 1948 kom yderligere to missionærer, nemlig Ingvard Jensen fra Danmark og Oliver Macdonald fra England. Disse nye høstarbejdere fortsatte broder Lindals arbejde og uddelte store mængder litteratur. I vinterens løb forkyndte de i og omkring Reykjavík, og i den korte sommer koncentrerede de sig om landdistrikterne langs kysten. Ingvard Jensen mindes især én forkynderekspedition. Han har skrevet: „Den første sommer jeg var i Island, fulgtes jeg med en af de andre missionærer på en tur ud i landdistrikterne. Som regel tog vi med bus eller båd for at komme ud i det distrikt vi havde planlagt, og så medbragte vi cykler, telte, soveposer, litteratur og proviant. En aften sejlede vi mod byen Stykkishólmur på vestkysten, og vi ankom dertil næste dags eftermiddag. Vores plan var at besøge alle husene i byen og så cykle videre til byen Borgarnes, cirka 100 kilometer væk. Derfra gik der daglig en færge til Reykjavík. Turen begyndte godt. Det var midt i juni, og solen skinnede. Den første aften krøb vi ned i vores soveposer efter at have forkyndt i noget af byen. Men om natten kunne vi ikke holde varmen, og næste morgen fandt vi ud af hvorfor: I nattens løb var der faldet 10 centimeter sne! Det var umuligt at afkorte turen, for den næste færge sejlede først en uge senere. Vi blev derfor nødt til at holde vores plan, gennemarbejde byen og derefter cykle over en bjergvej til den næste by, mens vi besøgte de gårde der var undervejs.“

      Efter at missionærerne havde cyklet i fire dage i regn og slud og med vindstød på op til 110 kilometer i timen, nåede de Borgarnes. Det dårlige vejr blev dog delvis opvejet af den usædvanlig store gæstfrihed bønderne på strækningen viste. Alle inviterede dem ind til kaffe og noget at spise. Broder Jensen mindes at de fik otte til ti måltider om dagen! Han sagde: „Jeg havde på fornemmelsen at folk ville blive fornærmede hvis vi ikke tog imod deres venlige tilbud, og det gav os mulighed for at aflægge et grundigt vidnesbyrd for dem om Jehovas oprettede rige.“

  • Island
    Jehovas Vidners Årbog 2005
    • Ingvard Jensen,

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del