Kredsstævner og områdestævner har altid været glædelige højdepunkter for Guds folk i Island. Selv da der kun var få forkyndere, tøvede brødrene ikke med at arrangere stævner. Det første blev holdt i juli 1951 da to brødre — Percy Chapman fra Canada og Klaus Jensen fra Brooklyn — besøgte Island på vej til en række sommerstævner i Europa. Selvom der på det tidspunkt kun var en håndfuld forkyndere i Island, nåede antallet af stævnedeltagere op på 55. Det næste stævne blev holdt syv år senere, i juni 1958, under zonetilsynsmanden Filip Hoffmanns besøg, og 38 overværede det offentlige foredrag. Siden da er der hvert år blevet holdt kreds- og områdestævner.

Friðrik Gíslason var en af de få brødre der havde indlæg på stævneprogrammerne i 1950’erne. Han fortæller: „Jeg havde ansvaret for bespisningen ved de første stævner. Jeg klarede det meste af arbejdet selv, og det var ikke usædvanligt at jeg samtidig havde tre eller fire indlæg på programmet hver dag. Mens jeg arbejdede i køkkenet, havde jeg forklæde på. Når jeg skulle holde foredrag, tog jeg jakke på og skyndte mig ind i salen, men nogle gange måtte brødrene minde mig om at tage forklædet af. Nu er vi mellem 400 og 500 til stævnerne, deriblandt dygtige ældste som kan holde indlæg på programmet.“

Bibelske dramaer er en spændende og lærerig del af programmet ved områdestævnerne. Men fordi der var så få forkyndere i Island, måtte man nøjes med hørespil i stedet for skuespil. Afdelingskontoret i Danmark hjalp med at levendegøre dramaerne ved at producere farvelysbilleder som kunne synkroniseres med lydsporet. Men dramaerne krævede stadig et stort forarbejde. Først skulle de oversættes til islandsk. Derefter skulle de indspilles på bånd af brødre og søstre der talte islandsk, og til sidst skulle der indlægges musik og lydeffekter fra de engelske bånd. Nogle blev nødt til at spille flere forskellige roller og ændre deres stemmer i forhold til hvilken person de spillede. Med tiden begyndte man selv at opføre nogle af skuespillene.

Det første, der handlede om dronning Ester, skulle opføres ved områdestævnet i 1970. Brødrene arbejdede ivrigt på projektet og indøvede deres roller med stor entusiasme. Det var en ny oplevelse at klæde sig i tøj som det der blev brugt på Bibelens tid, og for brødrenes vedkommende at få limet skæg fast i ansigtet. Det lykkedes at bevare det som en hemmelighed at stævnets skuespil skulle opføres på scenen. Brødrene blev derfor glædeligt overraskede. Ved små stævner, hvor næsten alle kender hinanden og man sidder tæt på scenen, er der altid nogle der prøver at finde ud af hvem der spiller hvilken rolle. Efter at have set et af skuespillene sagde en søster: „Tænk, jeg genkendte kun én broder i skuespillet, og det var ham der spillede kong Nebukadnezar!“ Hun nævnte broderens navn og blev målløs da hun fik at vide at hun havde taget fejl. Brødrene er meget taknemmelige for det store arbejde som så mange gør for at gennemføre programmet ved de små kreds- og områdestævner. Alle nyder gavn af den fortræffelige undervisning der gives gennem skuespillene som bliver opført på deres eget sprog.