Hvorfor må vi vogte os for afgudsdyrkelse?

„Børnlille, vogt jer for afguderne.“ — 1 JOHANNES 5:21.

1. Hvorfor er tilbedelsen af Jehova fri for afgudsdyrkelse?

JEHOVA er ikke en afgud af metal, træ eller sten. Intet jordisk tempel kan rumme ham. Eftersom han er den almægtige Ånd og usynlig for mennesker, er det umuligt at lave et billede eller en statue af ham. Den rene tilbedelse af Jehova må derfor være fuldstændig fri for billeddyrkelse og afgudsdyrkelse. — 2 Mosebog 33:20; Apostelgerninger 17:24; 2 Korinther 3:17.

2. Hvilke spørgsmål må vi overveje?

² Hvis du er en tilbeder af Jehova kan det være at du spørger: ’Hvad er afgudsdyrkelse? Hvordan har Jehovas tjenere i fortiden kunnet holde sig fri af afgudsdyrkelse? Og hvorfor skal man vogte sig for det i dag?’

Hvad er afgudsdyrkelse?

3, 4. Hvordan kan man definere afgudsdyrkelse?

³ Afgudsdyrkelse er ofte forbundet med visse ceremonier eller ritualer. Ved afgudsdyrkelse forstår man almindeligvis det at tilbede hedenske guder, afguder, som regel i form af gudebilleder i menneske- eller dyreskikkelse, men undertiden også i form af naturfænomener eller naturgenstande. Ifølge Bibelen kan alt hvad nogen måtte sætte i den sande Guds sted, betegnes som en afgud.

⁴ De hebraiske ord der i Bibelen anvendes om afguder udtrykker foragt og understreger ofte at de er værdiløse. De gengives med „udskårne billeder“, „billedstøtter“, „støbte billeder“ og „støbte guder“, ’afskyelige afgudsbilleder’, „tomme guder“ (bogstaveligt: tomheder) og „uhumske guder“. Det græske ord eiʹdōlon gengives med „afgud“.

5. Hvorfor kan man sige at ikke alle billeder og figurer er afguder?

⁵ Ikke alle billeder og figurer er afguder. Gud selv påbød israelitterne at fremstille to keruber af guld til pagtens ark og at brodere billeder af disse åndeskabninger på de ti teltduge der skulle udgøre det indre dække i tabernaklet, samt på det forhæng der adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste. (2 Mosebog 25:1, 18; 26:1, 31-33) Kun de tjenstgørende præster så disse billeder, der først og fremmest var et symbol på de himmelske keruber. (Jævnfør Hebræerbrevet 9:24, 25.) Det er indlysende at disse billeder og figurer af keruber i tabernaklet ikke skulle vises ærbødighed, eftersom retfærdige engle afslog at lade sig tilbede. — Kolossenserne 2:18; Åbenbaringen 19:10; 22:8, 9.

Jehovas syn på afgudsdyrkelse

6. Hvad er Jehovas syn på afgudsdyrkelse?

⁶ Jehovas tjenere vogter sig for afgudsdyrkelse fordi han misbilliger det under enhver form. Gud befalede israelitterne at de ikke måtte lave sig billeder og tilbede dem. Et af De Ti Bud lyder: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed, der for fædres misgerning bringer straf over sønner, over tredje og fjerde generation, af dem der hader mig, men viser loyal hengivenhed mod endog den tusinde generation af dem der elsker mig og holder mine bud.“ — 2 Mosebog 20:4-6.

7. Hvorfor er Jehova imod enhver form for afgudsdyrkelse?

⁷ Hvorfor er Jehova imod enhver form for afgudsdyrkelse? Først og fremmest fordi han kræver udelt hengivenhed, hvilket fremgår af det andet af De Ti Bud som er citeret ovenfor. Han sagde endvidere gennem sin profet Esajas: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ (Esajas 42:8) På et tidspunkt fik afgudsdyrkelse et sådant tag i israelitterne at de „ofrede deres sønner og deres døtre til dæmoner“. (Salme 106:36, 37) Afgudsdyrkere fornægter ikke blot Jehova som den sande Gud, men tjener også Satan og hans dæmoners interesser og stiller sig derved på Guds hovedmodstanders side.

Loyale under prøve

8. Hvilken prøve kom de tre hebræere Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud for?

⁸ Vor loyalitet mod Jehova vil også få os til at vogte os for afgudsdyrkelse. Dette fremgår af beretningen i Daniels Bogs 3. kapitel. Babylons konge Nebukadnezar ville indvi en stor guldbilledstøtte og havde derfor sammenkaldt alle rigets embedsmænd, deriblandt Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — tre hebræere der var sat over forvaltningen af provinsen Babylon. Alle tilstedeværende skulle bøje sig for billedstøtten når de hørte lyden af bestemte musikinstrumenter. På denne måde forsøgte Babylons virkelige gud, Satan, at få de tre hebræere til at bøje sig for en billedstøtte der repræsenterede det babyloniske rige. Forestil dig at du selv er til stede.

9, 10. (a) Hvilket standpunkt tog de tre hebræere, og hvordan blev de belønnet? (b) Hvordan er de tre hebræeres oplevelse til opmuntring for Jehovas vidner?

⁹ Se! De tre hebræere bliver stående. De husker Guds lov om ikke at fremstille eller tilbede afguder eller udskårne billeder. Nebukadnezar stiller dem et ultimatum — bøj jer eller dø! Loyale mod Jehova svarer de: „Hvis det sker, kan vor Gud som vi tjener, redde os. Han vil redde os ud af den brændende ildovn og af din hånd, o konge. Og hvis ikke, så skal du vide, o konge, at dine guder tjener vi ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“ — Daniel 3:16-18.

¹⁰ Disse loyale tjenere for Gud bliver derefter kastet i den overophedede ildovn. Forbløffet over at se fire personer gå omkring i ildovnen kalder Nebukadnezar de tre hebræere ud, og det viser sig at de er uskadte. Det får kongen til at udbryde: „Velsignet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin engel [den fjerde person i ovnen] og reddede sine tjenere som stolede på ham og som gik imod kongens ord og overgav deres legemer, fordi de ikke ville tjene eller tilbede nogen som helst anden gud end deres egen Gud. . . . Der findes ingen anden gud der som han kan udfri.“ (Daniel 3:28, 29) Disse tre hebræere har ved deres uangribelighed sat et opmuntrende eksempel for Jehovas vidner i dag som kan styrke dem til at forblive loyale mod Gud ved at bevare deres neutralitet i verdens anliggender og undgå afgudsdyrkelse. — Johannes 17:16.

Afguderne taber retssagen

11, 12. (a) Hvad nedskrev Esajas om Jehova og afguderne? (b) Hvordan gik det med nationernes guder da Jehova udfordrede dem?

¹¹ En anden grund til at man bør vogte sig for at dyrke afguder, er at det er nytteløst. Nogle menneskeskabte afguder ser livagtige ud og har mund, øjne og ører; men de kan ikke tale, se eller høre, og de kan intet gøre for deres tilbedere. (Salme 135:15-18) Dette så man tydeligt i det ottende århundrede før vor tidsregning, da Guds profet i Esajas 43:8-28 beskrev en retssag mellem Jehova og afguderne. Guds folk, Israel, var inddraget på den ene side i sagen og de verdslige nationer på den anden. Jehova udfordrede nationernes falske guder til at forkynde „de første ting“, altså at fremsætte sande profetier. Det var der ikke én af dem der kunne. Derefter henvendte Jehova sig til sit folk og sagde: „I er mine vidner . . . og jeg er Gud.“ Nationerne kunne ikke føre bevis for at deres guder var til før Jehova, eller at de kunne profetere. Men Jehova forudsagde Babylons fald og udfrielsen af sit fangne folk.

¹² Guds udfriede tjenere ville desuden sige det der står i Esajas 44:1-8: „Jeg tilhører Jehova.“ Selv sagde han: „Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud.“ Afguderne gjorde ingen indsigelser. „I er mine vidner,“ sagde Jehova igen om sit folk, og tilføjede: „Er der vel nogen Gud foruden mig? Nej, der er ingen Klippe.“

13. Hvad viser afgudsdyrkelse om afgudsdyrkeren?

¹³ Vi vogter os også for afgudsdyrkelse fordi det er et udtryk for manglende visdom. En afgudsdyrker tager et træ hvoraf noget laves til en afgud, mens resten bruges til at lave et bål til madlavning. (Esajas 44:9-17) Hvor tåbeligt! Den der fremstiller og tilbeder afguder bliver også til skamme fordi han ikke kan fremlægge overbevisende vidnesbyrd om deres guddommelighed. Der er imidlertid ingen tvivl om Jehovas guddommelighed, for ikke alene forudsagde han sit folks udfrielse fra Babylon, men han udvirkede den også. Jerusalem blev atter beboet, Judas byer blev genopbygget og Babylons ’dyb’ — Eufratfloden — forsvandt og var ikke længere til nogen beskyttelse. (Esajas 44:18-27) Som Gud havde forudsagt indtog perseren Kyros Babylon. — Esajas 44:28–45:6.

14. Hvad vil blive bevist én gang for alle i den universelle højesteret?

¹⁴ Afguderne tabte denne retssag om guddommelighed. Det der overgik Babylon vil også med sikkerhed overgå dets nutidige modstykke, Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Det og alle dets guder, samt de religiøse remedier og genstande der bruges til afgudsdyrkelse, vil inden længe være forsvundet for evigt. (Åbenbaringen 17:12–18:8) Universets højesteret vil da én gang for alle fastslå at kun Jehova er den levende og sande Gud og at han lader sit profetiske ord gå i opfyldelse.

Ofre til dæmoner

15. Hvad lod den hellige ånd og det styrende råd i det første århundrede forstå vedrørende Jehovas folk og afgudsdyrkelse?

¹⁵ Jehovas folk vogter sig også for afgudsdyrkelse fordi det lader sig lede af Guds ånd og hans organisation. Jehovas tjeneres styrende råd i det første århundrede gav sine medkristne denne vejledning: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr og fra utugt. Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ — Apostelgerninger 15:28, 29.

16. Fortæl med egne ord hvad Paulus sagde om det der var ofret til afguder.

¹⁶ Man bør også vogte sig for afgudsdyrkelse for at undgå dæmonisme. Apostelen Paulus gav de kristne i Korinth følgende vejledning i forbindelse med Herrens aftensmåltid: „Flygt fra afgudsdyrkelsen. . . . Velsignelsens bæger som vi velsigner, er det ikke fællesskab om Messias’ blod? Brødet som vi brækker i stykker, er det ikke fællesskab om Messias’ legeme? Fordi der er ét brød, er vi, skønt mange, ét legeme, for vi har alle andel i det ene brød. Se på det som er Israel efter kødet: Har de som spiser slagtofrene ikke fællesskab med alteret? Hvad skal jeg da sige? At det der ofres til en afgud er noget, eller at en afgud er noget? Nej; men jeg siger at det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud; og jeg ønsker ikke at I skal have fællesskab med dæmonerne. I kan ikke drikke Jehovas bæger og dæmoners bæger; I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord. Eller ’ægger vi Jehova til skinsyge’? Vi er ikke stærkere end han, vel?“ — 1 Korinther 10:14-22.

17. Under hvilke omstændigheder kunne en kristen i det første århundrede spise kød der var ofret til afguder, og hvorfor?

¹⁷ En del af dyret blev ofret til afguden, en del gik til præsterne, og den der ofrede dyret fik noget så han kunne holde en fest. Noget af kødet kunne imidlertid også blive solgt på torvet. Det var utilrådeligt for en kristen at gå til et afgudstempel for at spise kød, også selv om han ikke deltog i et ritual, for andre kunne tage anstød af det eller han kunne selv blive forledt til afgudsdyrkelse. (1 Korinther 8:1-13; Åbenbaringen 2:12, 14, 18, 20) At man ofrede et dyr til en afgud ændrede ikke noget ved kødet; en kristen kunne derfor godt købe noget af det på torvet. Når de kristne fik serveret kød i et hjem, behøvede de heller ikke at spørge om hvor kødet stammede fra. Men hvis nogen sagde at det havde været „bragt som offer“, ville han ikke spise det for ikke at bringe andre til snublen og fald. — 1 Korinther 10:25-29.

18. Hvordan kunne de der spiste noget der var ofret til en afgud blive inddraget i et vist fællesskab med dæmoner?

¹⁸ Det var en udbredt tanke at guden, efter at man havde foretaget offerritualet, var i kødet, og at guden blev en del af dem der spiste kødet ved afgudsfesten. Ligesom der opstod et vist fællesskab mellem nogen der spiste sammen, sådan havde de der spiste af offerdyret også fællesskab med alteret og samkvem med den dæmongud afguden repræsenterede. Ved hjælp af en sådan afgudsdyrkelse afholdt dæmonerne folk fra at tilbede den eneste sande Gud. (Jeremias 10:1-15) Det er derfor intet under at Jehovas folk skulle afholde sig fra det der var ofret til afguder. Når vi i dag vogter os for afgudsdyrkelse er det fordi vi ønsker at være loyale mod Gud, at lade os lede af hans hellige ånd og hans organisation, samt at holde fast ved vores beslutning om at undgå dæmonisme.

Hvorfor er det nødvendigt at være på vagt?

19. Hvilken afgudsdyrkelse fandt sted i fortidens Efesus?

¹⁹ Kristne vogter sig omhyggeligt for afgudsdyrkelse fordi den har mange former, og blot én afguderisk handling er ensbetydende med et kompromis. Apostelen Johannes skrev til sine medtroende: „Vogt jer for afguderne.“ (1 Johannes 5:21) Det var nødvendigt med denne vejledning fordi de var omgivet af mange former for afgudsdyrkelse. Johannes skrev sit brev fra Efesus, en by der var stærkt præget af magi og myter om falske guddomme. I Efesus fandtes et af verdens syv underværker, nemlig Artemistemplet, der var tilflugtssted for kriminelle og center for umoralske ritualer. Filosoffen Heraklit fra Efesus kaldte den uoplyste gang der førte op til dette tempels alter, for skændighedens mørke, og han betragtede de tilbedendes vandel som værre end dyrenes. De kristne i Efesus måtte derfor vogte sig for dæmonisme, umoralitet og afgudsdyrkelse.

20. Hvorfor var det nødvendigt at undgå selv den mindste form for afgudsdyrkelse?

²⁰ Det kræver stor beslutsomhed af kristne at undgå selv den mindste form for afgudsdyrkelse fordi blot én tilbedelseshandling over for Djævelen vil være med til at bekræfte hans påstand om at mennesker ikke vil forblive trofaste mod Gud når de prøves. (Job 1:8-12) Da Satan viste Jesus „alle verdens riger og deres herlighed“, sagde han: „Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ Det nægtede Kristus, og stillede sig dermed på Jehovas side i stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet, hvorved han beviste at Djævelen er en løgner. — Mattæus 4:8-11; Ordsprogene 27:11.

21. Hvad nægtede de trofaste kristne at gøre over for den romerske kejser?

²¹ Jesu disciple i det første århundrede ville heller ikke udføre en tilbedelseshandling der viste at de stillede sig på Satans side i stridsspørgsmålet. De viste den rette respekt for „de højere myndigheder“, men de ville ikke brænde røgelse til ære for den romerske kejser, om det så skulle koste dem livet. (Romerne 13:1-7) Herom har Daniel P. Mannix skrevet: „Det var kun ganske få af de kristne der afskrev deres tro, og det skønt man almindeligvis havde et alter hvorpå der brændte en ild stående i arenaen til deres afbenyttelse. Det eneste fangen skulle gøre, var at kaste lidt røgelse på ilden, hvorefter han fik et offercertifikat og blev løsladt. Man forklarede ham også omhyggeligt at han ikke derved tilbad kejseren — han anerkendte blot kejserens guddommelighed i dennes egenskab af overhoved for den romerske stat. Alligevel benyttede næsten ingen af de kristne sig af denne chance til at blive fri.“ (Those About to Die, side 137) Hvis du kom ud for en lignende prøve, ville du så konsekvent afholde dig fra enhver form for afgudsdyrkelse?

Vil du vogte dig for afgudsdyrkelse?

22, 23. Hvorfor bør vi vogte os for afgudsdyrkelse?

²² Det er tydeligt at kristne må vogte sig for enhver form for afgudsdyrkelse. Jehova kræver udelt hengivenhed. De tre trofaste hebræere satte et godt eksempel da de nægtede at tilbede den store billedstøtte som Babylons konge Nebukadnezar havde opstillet. I den universelle retssag som profeten Esajas skrev om, blev det påvist at Jehova alene var den levende og sande Gud. Hans kristne vidner i det første århundrede måtte afholde sig fra det der var ofret til afguder. De mange loyale på den tid lod sig ikke presse til at udføre en eneste tilbedelseshandling over for en afgud og derved fornægte Jehova.

²³ Spørgsmålet er derfor: Vogter du dig for afgudsdyrkelse? Tilbeder du Gud med udelt hengivenhed? Støtter du Jehovas suverænitet og priser ham som den levende og sande Gud? I givet fald bør du være besluttet på fortsat at undgå enhver form for afgudsdyrkelse. Men hvilken bibelsk vejledning kan hjælpe os hertil?

Vogt jer for enhver form for afgudsdyrkelse

„Hvad overensstemmelse er der mellem guds tempel og afguder?“ — 2 KORINTHER 6:16.

1. Hvad symboliserede tabernaklet og templerne i Israel?

JEHOVA har et tempel der ikke huser afguder. Det blev skildret ved Israels teltbolig som blev bygget af Moses og ved de templer der senere blev bygget i Jerusalem. Disse bygninger repræsenterede „det sande telt“, Jehovas store åndelige tempel. (Hebræerne 8:1-5) Dette tempel er den ordning hvorved man kan nærme sig Gud i tilbedelse på grundlag af Jesu Kristi sonoffer. — Hebræerne 9:2-10, 23.

2. Hvem bliver søjler i Guds store åndelige tempel, og hvilken stilling indtager den store skare?

² Hver af de salvede kristne bliver ’en søjle i Guds tempel’ idet de får en plads i himmelen. Derforuden yder „en stor skare“ af Jehovas tilbedere Gud „hellig tjeneste“ i det der blev skildret ved hedningernes forgård i det tempel Herodes ombyggede. På grund af deres tro på Jesu offer tilregner Gud dem en retfærdig stilling der gør det muligt for dem at blive bevaret gennem „den store trængsel“. — Åbenbaringen 3:12; 7:9-15.

3, 4. Hvad sammenlignes menigheden af salvede kristne på jorden med, og hvilken besmittelse må den afholde sig fra?

³ Menigheden af salvede kristne på jorden sammenlignes også billedligt med et andet tempel der er fri for afgudsdyrkelse. Til disse der var ’beseglet med den hellige ånd’ sagde apostelen Paulus: „I er blevet opbygget på apostlenes og profeternes grundvold, mens Kristus Jesus selv er hjørnegrundstenen. I samhørighed med ham bliver hele bygningen harmonisk føjet sammen og vokser til et helligt tempel for Jehova. I samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til et sted hvor Gud kan bo ved ånd.“ (Efeserne 1:13; 2:20-22) Disse 144.000 beseglede er „levende sten opbygget som et åndeligt hus til at være et helligt præsteskab“. — 1 Peter 2:5; Åbenbaringen 7:4; 14:1.

⁴ Disse underpræster er „Guds bygning“, og han tillader derfor ikke at dette tempel besmittes. (1 Korinther 3:9, 16, 17) „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende,“ advarede Paulus. „For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikke-troende? Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder?“ Salvede kristne tilhører „Jehova, den Almægtige“, og må undgå afgudsdyrkelse. (2 Korinther 6:14-18) Det samme gælder dem der tilhører den store skare.

5. Hvad gør sande kristne da de ved at Jehova fortjener udelt hengivenhed?

⁵ Der findes både åbenlyse og mere underfundige former for afgudsdyrkelse. Den begrænser sig ikke blot til det at man tilbeder falske guder og gudinder. Det er tilbedelse af alt andet end Jehova. Som universets Suveræn gør han med rette krav på og fortjener udelt hengivenhed. (5 Mosebog 4:24) I betragtning heraf lytter sande kristne til advarslerne mod at give sig af med nogen form for afgudsdyrkelse. (1 Korinther 10:7) Lad os betragte nogle former for afgudsdyrkelse som Jehovas tjenere må undgå.

Kristenhedens afgudsdyrkelse forudskildret

6. Hvilke afskyeligheder fik Ezekiel at se i et syn?

⁶ Da profeten Ezekiel i 612 f.v.t. befandt sig i babylonisk fangenskab, fik han et syn af de afskyelige ting som frafaldne jøder foretog sig i Jehovas tempel i Jerusalem. Ezekiel så et „skinsygesymbol“. Han så 70 ældste der ofrede røgelse i templet; kvinder der græd over en afgud, og 25 mænd der tilbad solen. Hvad symboliserede disse frafaldne handlinger?

7, 8. Hvad kan „skinsygesymbolet“ have været, og hvorfor vakte det Jehovas skinsyge?

⁷ De afskyelige ting som Ezekiel så i synet var en forudskildring af kristenhedens afgudsdyrkelse. For eksempel sagde han: „Og se, nord for alterporten, ved indgangen, var der dette skinsygesymbol. Og [Jehova Gud] sagde videre til mig: ’Menneskesøn, ser du hvad de gør? Det er så store vederstyggeligheder Israels hus øver her, at jeg må fjerne mig langt fra min helligdom.’“ — Ezekiel 8:1-6.

⁸ Skinsygesymbolet kan have været en hellig pæl der repræsenterede den falske gudinde som kana’anæerne betragtede som guden Ba’als hustru. Uanset hvad symbolet har været, vakte det Jehovas skinsyge fordi det hindrede Israel i at vise ham udelt hengivenhed, hvorved de overtrådte hans bud: „Jeg er Jehova din Gud . . . Du må ikke have andre guder i trods mod mig. Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ — 2 Mosebog 20:2-5.

9. Hvordan har kristenheden ægget Gud til skinsyge?

⁹ En af de afskyelige ting de frafaldne israelitter bedrev var at tilbede skinsygesymbolet i Guds tempel. Kristenhedens kirker er på lignende måde besmittet med gudvanærende symboler og billeder, hvilket hindrer dem i at vise den de hævder at tjene, udelt hengivenhed. Det vækker også Guds skinsyge at gejstligheden afviser hans rige som menneskehedens eneste håb og forguder De Forenede Nationer — „afskyeligheden der . . . står på et helligt sted“, hvor den ikke bør stå. — Mattæus 24:15, 16; Markus 13:14.

10. Hvad så Ezekiel inde i templet, og hvordan svarer dette til det der sker i kristenheden?

¹⁰ Ezekiel beskriver hvad han ser inde i templet: „Og se, der var alle slags afbildninger af krybdyr og ækle dyr, og alle Israels hus’ uhumske guder, indristet hele vejen rundt om på muren. Og halvfjerds mænd af Israels hus’ ældste . . . stod foran dem, hver med sit røgelseskar i hånden, og røgelsesskyens vellugt steg op.“ Tænk engang! Israels ældste befandt sig i Jehovas tempel hvor de ofrede røgelse til falske guder, repræsenteret ved afskyelige vægrelieffer. (Ezekiel 8:10-12) Kristenhedens lande benytter også fugle og vilde dyr som nationalsymboler, og folk ærer disse symboler. Desuden har mange gejstlige bidraget til at vildlede masserne ved at fremme den fejlagtige teori at mennesket har udviklet sig fra laverestående dyr, i stedet for at fremholde den sande bibelske lære om at Jehova Gud er Skaberen. — Apostelgerninger 17:24-28.

11. Hvorfor græd frafaldne israelitiske kvinder over Tammuz?

¹¹ Ved portindgangen til Jehovas hus så Ezekiel nogle frafaldne israelitiske kvinder græde over Tammuz. (Ezekiel 8:13, 14) Babylonierne og syrerne betragtede Tammuz som gud for vegetationen der vokser i regntiden og visner i tørtiden. Vegetationens død skildrede Tammuz’ død, der blev begrædt hvert år når heden var på sit højeste. Når regntiden satte ind igen, antog man at Tammuz var vendt tilbage fra underverdenen, symboliseret ved at vegetationen atter spirede frem. Han blev repræsenteret ved det første bogstav i sit navn, det gamle tau, der havde form som et kors. Dette minder os om kristenhedens afguderiske ærbødighed for korset.

12. Hvad så Ezekiel 25 frafaldne israelitiske mænd gøre, og hvilke lignende handlinger finder sted i kristenheden?

¹² I templets indre forgård så Ezekiel dernæst 25 frafaldne israelitiske mænd der tilbad solen — en overtrædelse af Jehovas forbud mod afgudsdyrkelse. (5 Mosebog 4:15-19) Disse afgudsdyrkere rakte også en obskøn kvist, der måske skulle forestille det mandlige kønsorgan, frem mod Guds næse. Intet under at Gud ikke ville besvare deres bønner. Også kristenheden vil søge hjælp hos Gud i ’den store trængsel’, men forgæves. (Mattæus 24:21) Ligesom de frafaldne israelitter tilbad solen med ryggen til Jehovas tempel, sådan vender kristenheden også ryggen til lyset fra Gud og fremholder falske læresætninger, forguder verdslig visdom og ser gennem fingre med umoralitet. — Ezekiel 8:15-18.

13. Hvordan undgår Jehovas vidner de former for afgudsdyrkelse der skildres i Ezekiels syn?

¹³ Jehovas vidner undgår de former for afgudsdyrkelse som Ezekiel forudsagde at det modbilledlige Jerusalem, kristenheden, ville praktisere. Vi tilbeder ikke gudvanærende symboler. Vi viser „de højere myndigheder“ respekt, men vores underkastelse over for dem er relativ. (Romerne 13:1-7; Markus 12:17; Apostelgerninger 5:29) Vores hengivenhed er rettet mod Gud og hans rige. Vi erstatter ikke Skaberen og hans skaberværk med evolutionsteorien. (Åbenbaringen 4:11) Vi vil aldrig tilbede korset eller forgude intellektualisme, filosofi eller andre former for verdslig visdom. (1 Timoteus 6:20, 21) Vi vogter os for enhver form for afgudsdyrkelse.

Andre former for afgudsdyrkelse

14. Hvilken holdning indtager Jehovas tjenere til det „vilddyr“ der beskrives i Åbenbaringen 13:1?

¹⁴ Kristne gør ikke fælles sag med menneskeheden ved at forgude det symbolske „vilddyr“. Apostelen Johannes sagde: „Jeg så et vilddyr stige op af havet med ti horn og syv hoveder og på sine horn ti diademer . . . Alle de som bor på jorden vil tilbede det.“ (Åbenbaringen 13:1, 8) Vilddyr kan symbolisere „konger“ eller politiske magter. (Daniel 7:17; 8:3-8, 20-25) Det symbolske vilddyrs syv hoveder symboliserer derfor verdensriger — Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og den angloamerikanske kombination af England og De Forenede Stater. Kristenhedens gejstlighed viser stor mangel på respekt for Gud og Kristus ved at gå foran med hensyn til at forgude Satans, ’denne verdens herskers’, politiske system. (Johannes 12:31) Som neutrale kristne og tilhængere af Guds rige afviser Jehovas tjenere imidlertid en sådan afgudsdyrkelse. — Jakob 1:27.

15. Hvordan betragter Jehovas folk denne verdens „stjerner“, og hvad har en tidligere musiker sagt i den forbindelse?

¹⁵ Guds folk afholder sig også fra at forgude denne verdens „stjerner“ i underholdnings- og sportsverdenen. Efter at være blevet et af Jehovas vidner har en musiker sagt: „Underholdnings- og dansemusik kan . . . vække et forkert begær i en. Sangene handler måske om en lykke og ømhed som mange af tilhørerne føler de savner hos den de lever sammen med. Ofte gøres sangeren til ét med det han synger om. Nogle af de musikere jeg kender er af samme grund særlig populære hos kvinder. Når man først er kommet ind i denne fantasiverden kan det føre til at man tilbeder sangeren. Det begynder måske ret harmløst med at man beder om en autograf for at have et minde. Men nogle begynder at opfatte kunstneren som et idealmenneske. Han bliver deres idol, en slags afgud. De hænger måske et billede af deres stjerne op på væggen, [og] begynder at klæde sig og at se ud som han gør. Men kristne må huske på at tilbedelse kun tilkommer Gud.“

16. Hvad viser at retfærdige engle afviser afgudsdyrkelse?

¹⁶ Ja, kun Gud fortjener at blive tilbedt. Da Johannes ’faldt ned for at tilbede for fødderne af en engel’ der viste ham forbløffende ting, afslog denne åndeskabning på nogen måde at lade sig dyrke men sagde: „Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, profeternes, og deres som overholder denne skriftrulles ord. Tilbed Gud.“ (Åbenbaringen 22:8, 9) Frygt for Jehova, eller dyb ærbødighed for ham, får os til kun at tilbede ham. (Åbenbaringen 14:7) Sand gudhengivenhed værner os derfor mod afgudsdyrkelse. — 1 Timoteus 4:8.

17. Hvordan kan vi vogte os for den afgudsdyrkelse der består i kønslig umoralitet?

¹⁷ Kønslig umoralitet er endnu en form for afgudsdyrkelse som Jehovas tjenere afviser. De ved at „ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige“. (Efeserne 5:5) Der er tale om afgudsdyrkelse fordi ønsket om et uretmæssigt seksuelt forhold bliver genstand for tilbedelse. Urette seksuelle ønsker kan bringe ens gode egenskaber i fare. Hvis man lader øjet eller øret dvæle ved pornografi, kan man sætte det forhold man måtte have til den hellige Gud, Jehova, over styr. (Esajas 6:3) For at vogte sig mod en sådan afgudsdyrkelse må Guds tjenere derfor undgå pornografi og nedbrydende musik. De må lægge vægt på åndelige værdier der bygger på Bibelen, og de må bevare „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:22-24.

Undgå begær og havesyge

18, 19. (a) Hvordan kan man definere begær og havesyge? (b) Hvordan kan vi vogte os for begær og havesyge?

¹⁸ Kristne må også vogte sig for begær og havesyge, hvilket er to nært forbundne former for afgudsdyrkelse. Begær er et overdrevent ønske om noget, og havesyge er et begær efter noget der ofte tilhører en anden. Jesus advarede mod havesyge og talte om en havesyg rig mand der ved sin død ikke længere havde gavn af sin rigdom og som desværre heller ikke var „rig hos Gud“. (Lukas 12:15-21) Paulus gav sine medtroende denne betimelige vejledning: „I skal . . . gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til . . . havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ — Kolossenserne 3:5.

¹⁹ De der er besat af kærlighed til penge, et grådigt begær efter mad og drikke, eller et ønske om magt, gør sådanne ting til deres afguder. Som Paulus påpegede er et havesygt menneske en afgudsdyrker og vil ikke arve Guds rige. (1 Korinther 6:9, 10; Efeserne 5:5) Døbte kristne der praktiserer afgudsdyrkelse ved at være havesyge kan derfor udstødes af den kristne menighed. Men vi kan modvirke havesyge ved at leve efter Bibelens anvisninger og bede indtrængende. Ordsprogene 30:7-9 siger: „To ting har jeg bedt dig om [Jehova Gud]; nægt mig dem ikke før jeg dør. Hold usandhed og falsk tale borte fra mig. Giv mig hverken fattigdom eller rigdom. Lad mig fortære det brød der tilkommer mig, så jeg ikke bliver mæt og fornægter dig og siger: ’Hvem er Jehova?’ og heller ikke kommer i nød og stjæler og skader min Guds navn.“ En sådan indstilling kan hjælpe os til at vogte os for begær og havesyge, der er afgudsdyrkelse.

Vær på vagt over for jegdyrkelse

20, 21. Hvordan vogter Jehovas folk sig for jegdyrkelse?

²⁰ Jehovas folk vogter sig også for jegdyrkelse. I denne verden er det almindeligt at ophøje sig selv og sin egen vilje. Ønsket om ære og berømmelse får mange til at gå krogveje. De ønsker deres egen vilje gennemført, ikke Guds. Men vi kan ikke have noget forhold til Gud hvis vi giver efter for jegdyrkelse og underfundigt søger at fremme vores egen vilje ved at spille herre over andre. (Ordsprogene 3:32; Mattæus 20:20-28; 1 Peter 5:2, 3) Vi har som Jesu disciple frasagt os verdens skjulte ting. — 2 Korinther 4:1, 2.

²¹ I stedet for at søge berømmelse følger Guds folk Paulus’ vejledning: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ (1 Korinther 10:31) Da vi er tjenere for Jehova insisterer vi ikke på at alt skal gå efter vores hoved, hvilket ville være en form for afgudsdyrkelse. Vi gør med glæde Guds vilje, idet vi anerkender ’den trofaste og kloge træls’ ledelse og samarbejder helt og fuldt med Jehovas organisation. — Mattæus 24:45-47.

Vær på vagt

22, 23. Hvordan kan vi vogte os for enhver form for afgudsdyrkelse?

²² Som Jehovas folk tilbeder vi ikke afgudsbilleder. Vi vogter os for enhver form for afgudsdyrkelse, også de mere underfundige former. Derved efterlever vi Johannes’ vejledning da han skrev: „Vogt jer for afguderne.“ — 1 Johannes 5:21.

²³ Hvis vi tjener Jehova må vi altid søge at opøve vores bibeloplærte samvittighed og vores opfattelsesevne. (Hebræerne 5:14) Så vil vi ikke blive besmittet af den afgudsdyrkelse der er så almindelig i verden, men vil være som de tre trofaste hebræere og de loyale kristne i det første århundrede. Når vi viser Jehova udelt hengivenhed, vil han hjælpe os til at være på vagt over for enhver form for afgudsdyrkelse.