I græske og romerske templer var dyreofringer den vigtigste del af ceremonien, men det var ikke alt kød fra offerdyrene der blev spist under ceremonien. Det overskydende kød fra de hedenske templer blev solgt på offentlige kødtorve. I bogen Idol Meat in Corinth (Afgudsofferkød i Korinth) siges der: „De der forestod ofringen . . . kaldes i andre sammenhænge for kokke og/eller slagtere. På torvet solgte de noget af det kød de havde fået som betaling for slagtningen af dyret.“

Det var således ikke alt det kød som blev solgt på torvet, der var tilovers fra religiøse ceremonier. Ved udgravninger af Pompejis kødtorv (på latin macellum) har man fundet hele skeletter af får. Dette kunne, siger en bibelkyndig, Henry J. Cadbury, tyde på at „kødet enten kan have været solgt som levende dyr eller været slagtet på macellum, eller det kan først have været solgt efter at det var slagtet eller ofret i templet“.

[Illustration på side 12]

Et keramikfad der skildrer ofringen af et dyr, 6. århundrede f.v.t.

[Kildeangivelse]

Musée du Louvre, Paris