Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Pas på hvad du spiser!
    Vågn op! – 1989 | 22. juni
    • Hvad kan gøre mad sundhedsfarlig?

      Madvarer kan blive sundhedsfarlige hvis de inficeres med skadelige bakterier. Dette kan for eksempel ske hvis et glas med hjemmesyltede grøntsager ikke er lukket tæt til, hvis grøn salat ikke skylles grundigt, hvis kogt eller stegt kød står ude i stuetemperatur i for lang tid, eller hvis de der tilbereder maden er uforsigtige. Fødevarer kan også være inficerede med rester af insektmidler eller ved tilfældig kontakt med skadelige eller giftige stoffer.

      Hver eneste dag eksporteres og importeres der store mængder af sundhedsfarlige fødevarer. I løbet af en tremåneders periode afviste De Forenede Stater levnedsmidler til en værdi af over 65 millioner dollars (omkring 465 millioner kroner) som uegnede til import. Mange lande har imidlertid ikke råd til den luksus at afvise sundhedsfarlige madvarer, der i mange tilfælde bliver solgt og spist.

      Bladet World Health rapporterer at „sygdomme der overføres gennem føden, praktisk talt er endemiske over hele verden, og ikke kun blandt de fattige familier“. Der står videre i bladet at „sygdom og utilpashed der er forårsaget af inficerede fødevarer og fører til nedsat økonomisk produktivitet, udgør et af de mest udbredte helbredsproblemer i det moderne samfund“.

      Det anslås at helt op til 20 millioner mennesker i De Forenede Stater årligt bliver syge efter at have spist inficeret mad. Og i Europa menes sygdomme der overføres gennem føden at forårsage flere dødsfald end infektioner i luftvejene. „Industrilandene har deres egne skikke som fremmer sygdomme overført gennem føden,“ udtaler en forsker. „Et af de mest iøjnefaldende problemer er forkærligheden for store stykker kød — der ofte er kogt eller stegt alt for lidt.“

  • Pas på hvad du spiser!
    Vågn op! – 1989 | 22. juni
    • Ikke desto mindre forekommer det selv i industrilandene at folk bliver alvorligt syge efter at have spist ude.

      For eksempel fik mere end 150 mennesker madforgiftning efter en julemiddag på en restaurant et sted i Nordvesteuropa. Man fandt senere ud af at nogle stegte kalkuner var blevet parteret på de samme spækkebrætter hvor man havde gjort andet råt fjerkræ klar til stegning. I spækkebrætternes revner blev der konstateret salmonellabakterier.

      Under et syvdages krydstogt om bord på et skib fik 20 procent af passagererne diarré. Det viste sig at skibets kabys var overfyldt og snavset, og at der ikke var passende hygiejniske opbevaringsmuligheder til fødevarerne. Maden stod ude i lang tid på anretterbordene uden nogen form for nedkøling, og resterne blev sat frem igen næste dag.

  • Pas på hvad du spiser!
    Vågn op! – 1989 | 22. juni
    • I de fleste tilfælde hvor sygdomme overføres gennem føden, skyldes det højst sandsynligt uvidenhed om den korrekte hygiejne. Maden kan være god nok til at begynde med, men bliver inficeret af forbrugeren eller af et mellemled, eksempelvis en detailhandler eller en kok.

      Overtro kan også være årsag til at madvarer inficeres.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del