Arthur havde i mange år levet et travlt og aktivt liv. Men så pådrog han sig en alvorlig sygdom og måtte holde op med at arbejde og begrænse al aktivitet uden for hjemmet. I mange måneder følte Arthur sig tilovers og nedtrykt. Hvordan greb han det an? „Jeg holdt op med at tænke på alt det jeg ikke længere kunne gøre. Jeg fokuserede i stedet på det jeg kunne gøre, for eksempel hjælpe andre med at gøre fremskridt, og opmuntre dem når de var nedtrykte. Da jeg var bundet til hjemmet benyttede jeg telefonen meget. Når jeg var travlt optaget af at hjælpe og opmuntre andre, havde jeg ikke meget tid tilovers til at føle selvmedlidenhed.“

Mary har været alvorligt syg de sidste 32 år. Hun er bundet til en kørestol og forlader kun hjemmet når hun skal til lægen. Hvordan undgår Mary at blive overvældet af nedtrykthed? Hun siger: „Min mand har været en stor støtte for mig. Desuden læser jeg gerne opbyggende læsestof. Jeg ringer regelmæssigt til mine venner og tager selv tit initiativet til at invitere dem hjem. Jeg nyder deres besøg og bruger ikke disse lejligheder til at beklage mig eller hengive mig til selvmedlidenhed. Jeg bruger ikke tid på at tænke på de negative sider af mit liv, for jeg har så mange positive ting jeg kan tænke på.“

Rose Marie har igennem årene fået foretaget fem større operationer, og hun og hendes mand har oplevet syv dødsfald i deres familie inden for det sidste halvandet år. Sådanne episoder har naturligvis fremkaldt nogle negative følelser. Ægteparret lader dog ikke tankerne dvæle ved disse ting. Eftersom de er Jehovas vidner finder de stor støtte i det positive og trøstende håb som Bibelen giver om en snarlig ny verden, hvor Gud ’vil tørre hver tåre af deres øjne, og hvor hverken død, sorg, skrig eller smerte skal være mere’.