Stress — „den tavse dræber“

„Det første symptom jeg lagde mærke til, var en kraftig trykken for brystet. Det begyndte i nærheden af brystbenet, bredte sig hurtigt til skuldrene, halsen og kæben og strålede ned i begge arme. Det var som om en elefant havde sat sig på mit bryst. Jeg kunne dårligt få vejret. Jeg begyndte at svede. Jeg fik mavekrampe og derefter en voldsom kvalme. . . . Jeg husker at da sygeplejerskerne senere hjalp mig over i en hospitalsseng, sagde jeg forbløffet: ’Jeg har fået et hjerteanfald.’ Jeg var fireogfyrre år gammel.“

I BOGEN From Stress to Strength beskriver dr. Robert S. Eliot med disse ord hvordan det føltes da han for over 20 år siden var nær ved at dø. Tidligere samme formiddag havde han deltaget i en konference og holdt et foredrag — ironisk nok om emnet hjerteanfald. Pludselig befandt kardiologen dr. Eliot sig på det han kalder „den forkerte side af sengetøjet“ på en hjerteafdeling. Hvad mener han selv var årsagen til denne uventede krise? „Dybest set var det mine fysiske reaktioner på stress der var ved at slå mig ihjel,“ siger dr. Eliot.a

Som dr. Eliots erfaring viser, kan stress få livstruende konsekvenser. I USA er stress faktisk blevet forbundet med nogle af de mest fremherskende dødsårsager. Virkningerne af stress kan ubemærket hobe sig op gennem en periode og derpå gøre sig gældende pludseligt og uden varsel. Det er derfor med god grund at stress er blevet kaldt „den tavse dræber“.

Overraskende nok er mennesker med type A-adfærd — der er kendetegnet af utålmodighed, aggressivitet og konkurrenceånd — ikke de eneste der er sårbare over for stressrelaterede problemer. De der tilsyneladende er rolige, kan også være i farezonen, navnlig hvis deres ro blot er overfladisk, som et løst låg på en trykkoger. Dr. Eliot mener at det var sådan det forholdt sig i hans tilfælde. Nu siger han advarende til andre: „Du kan falde død om i dag — uden at vide at du i årevis har haft en tidsindstillet bombe spændt fast til hjertet.“

Men hjerteanfald og pludselig død er ikke de eneste problemer der er blevet forbundet med stress. Der er andre faktorer, hvilket fremgår af den følgende artikel.

[Fodnote]

Stress — „en langsomtvirkende gift“

„Man hører tit og ofte folk sige: ’Bliv nu ikke så stresset at du bliver syg.’ De er sikkert ikke klar over at der er et reelt biologisk grundlag for at sige sådan.“ — Dr. David Felten.

JILL, en enlig mor med en teenagesøn, en dårlig økonomi og et anspændt forhold til sine forældre, havde i forvejen rigelig grund til at føle sig stresset. Og så fik hun pludselig et sviende og kløende udslæt på armen. Hun forsøgte sig med antibiotika, cortisonsalve og antihistaminer, men intet hjalp. Tværtimod bredte udslættet sig til hele kroppen, også ansigtet. Hendes indre stress var bogstavelig talt begyndt at komme op til overfladen.

Jill blev henvist til en hudklinik hvor man også undersøger patienternes følelsesmæssige tilstand. „Vi forsøger at finde ud af hvordan deres tilværelse former sig,“ siger dr. Thomas Gragg, som har været med til at oprette klinikken. Han har ofte lagt mærke til at patienter med langvarige hudproblemer foruden lægebehandling også har brug for hjælp til at bekæmpe stress. „Det er at forenkle problemet at sige at den måde man føler eller handler på, forårsager hudsygdomme,“ indrømmer dr. Gragg. „Men vi kan sige at den følelsesmæssige tilstand kan have stor betydning for hudsygdomme, og vi burde ikke blive ved med at udskrive recepter på steroidcreme uden samtidig at hjælpe patienten til at arbejde på at få et mindre stresset liv.“

Jill føler at det bogstavelig talt har reddet hendes hud at hun lærte at være mindre stresset. „Udslættet blusser stadig op nu og da,“ fortæller hun, „men det er intet i sammenligning med den katastrofe det var før.“ Et usædvanligt tilfælde? Næppe. Mange læger mener at stress kan spille ind i forbindelse med flere hudsygdomme, deriblandt nældefeber, psoriasis, akne og eksem. Men stress kan påvirke andet og mere end blot huden.

Stress og immunforsvaret

Nye undersøgelser viser at stress kan undertrykke immunforsvaret og måske bane vej for flere infektionssygdomme. „Man bliver ikke syg af stress,“ forklarer virologen Ronald Glaser. „Men stress øger risikoen for sygdom på grund af dets indvirkning på immunforsvaret.“ Der er særligt overbevisende vidnesbyrd som forbinder stress med forkølelse, influenza og herpes. Vi er hele tiden udsat for disse vira, men normalt nedkæmpes de af immunforsvaret. Nogle forskere mener imidlertid at denne forsvarsmekanisme kan svigte når man er udsat for et følelsesmæssigt pres.

Man har endnu ikke til fulde kortlagt de involverede biologiske processer, men nogle har fremsat en teori om at de hormoner der opildner os til handling når vi er under stress, kan hæmme immunforsvaret når de passerer gennem blodbanerne. Dette er normalt ikke noget problem eftersom hormonerne kun er virksomme i et begrænset tidsrum. Nogle mener imidlertid at hvis man er udsat for et stærkt pres gennem længere tid, kan ens immunforsvar blive så belastet at man bliver modtagelig for sygdom.

Dette kan måske forklare hvorfor canadiske læger anslår at cirka 50-70 procent af deres konsultationer drejer sig om stressrelaterede problemer, typisk hovedpine, søvnløshed, træthed og fordøjelsesbesvær. I USA ligger tallet skønsmæssigt på mellem 75 og 90 procent. Dr. Jean King føler ikke at hun overdriver når hun siger: „Kronisk stress er som en langsomtvirkende gift.“

Hverken den eneste årsag eller den eneste kur

På trods af de nævnte vidnesbyrd er videnskaben ikke sikker på at stress alene kan påvirke immunforsvaret i en sådan grad at man bliver syg af det. Man kan således ikke dogmatisk sige at alle der er stressede, vil blive syge, selv ikke hvis de er meget stressede gennem lang tid. Modsat kan man heller ikke sige at fravær af stress garanterer et godt helbred, og det er ikke klogt at afvise en lægebehandling på grundlag af den fejlagtige opfattelse at man kan få en sygdom til at forsvinde ved at være optimistisk og tænke positivt. I sin bog Følelsernes intelligens siger dr. Daniel Goleman advarende: „Virkningen af denne holdningen-helbreder-alt-retorik har været at skabe en udbredt forvirring og misforståelse om, i hvilken udstrækning sygdom kan påvirkes af den mentale virksomhed, og, hvilket måske er værre, somme tider at få folk til at føle skyld over at have en sygdom, som om dette er et udtryk for et moralsk fejltrin eller åndelig uværdighed.“

Man må derfor se i øjnene at det sjældent er muligt at udpege en enkelt faktor som årsagen til en sygdom. Alligevel understreger forbindelsen mellem stress og sygdom at det er klogt at lære hvordan man så vidt muligt kan undgå denne „langsomtvirkende gift“.

Før vi kommer ind på hvordan man kan gøre dette, vil vi se nærmere på hvad stress egentlig er, og hvordan det i nogle tilfælde ligefrem kan være sundt at være stresset.

[Ramme på side 5]

Nogle lidelser der er blevet forbundet med stress

● allergi

● artritis (leddegigt)

● astma

● depression

● diarré

● forkølelse

● hjerteproblemer

● hovedpine

● hudsygdomme

● influenza

● mavesår

● mave-tarmsygdomme

● migræne

● ryg-, nakke- og skuldersmerter

● seksuelle problemer

● søvnløshed