Hvordan reddes børnenes liv?

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

FORURENET vand, begrænsede fødevareforsyninger, udbredte sygdomme og infektioner er alt sammen noget der er meget almindeligt i udviklingslandene. Dr. Chizu Okudo, der er børnelæge i Nigeria, har imidlertid udtalt til Vågn op!: ’Forældrenes uvidenhed og forsømmelighed [i hygiejnespørgsmål] er medvirkende til at give grobund for sygdomme.

Bogen Africa in Crisis tilføjer: „Den store børnedødelighed er medvirkende til at afrikanske ægtepar vælger at få mange børn.“ I nogle afrikanske lande dør omtrent en femtedel af alle børn i deres første leveår! Ironisk nok fører det at få mange børn ofte familierne ind i en ond cirkel. Som regel bor de nemlig i en overfyldt og uhygiejnisk bolig med utilstrækkelige sanitære forhold — hvilket netop er stærkt medvirkende til den store børnedødelighed.

Læger mener desuden at en kvinde har brug for tid til at komme til hægterne igen oven på en graviditet og fødsel, før hun atter bliver gravid. Ellers vil hendes evne til at føde sunde børn blive alvorlig forringet.

Det at give barnet bryst er imidlertid på retur i mange udviklingslande, fordi kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Det resulterer i at mange afrikanske spædbørn får modermælkserstatning. Sådanne erstatningsmidler er også nærende nok når de tilberedes korrekt, under gode hygiejniske forhold. „I verdens fattige områder er dette imidlertid ofte en umulighed,“ har bladet Time skrevet. „Uden at vide af det blander mødrene måske modermælkserstatningen med forurenet vand, eller de fortynder den for meget for at spare penge.“

Queen, der bor i Nigeria og er moder til syv, husker hvordan sygeplejerskerne på hospitalet, allerede mens hendes børn var nyfødte, foreslog at de fik flaske. Det fortsatte hun med når hun kom hjem fra hospitalet. Hendes første seks børn fik flere alvorlige anfald af diarré, hvilket nær havde kostet et af hendes børn livet. Hendes mand fortæller: „Vi fandt ud af at vort sjette barn blev inficeret gennem sutteflasken. Vi holdt derfor op med at bruge den, hvorefter hun blev rask. Nu ammer Queen vort syvende barn i de første få måneder.“

Det er også vigtigt at være opmærksom på hvordan madvarer behandles og opbevares. Det er måske fristende at anvende fødevarer der har stået et par dage uden at have været opbevaret i et køleskab, men hvis de er letfordærvelige, så BRUG DEM IKKE! „Fordærvede fødevarer kan ofte være sundhedsfarlige, og kan føre til gentagne anfald af diarré og andre infektionssygdomme.“ Det er derfor altid godt at tage følgende forholdsregler: (1) Vask altid hænder før du tilbereder eller rører ved fødevarer. (2) Spis maden umiddelbart efter at den er tilberedt — lad den ikke stå for længe ved stuetemperatur. (3) Hold køkkenet og køkkenredskaberne rene; sørg også for at du selv og dit tøj hele tiden er rent. — Bladet World Health.

Hvis vandet ikke er rent, er det bedst at koge det eller sørge for at det bliver filtreret før det bruges. Det er også godt at vaske spiseredskaber i kogende vand og sørge for at vaske hænder før man rører ved fødevarer.

Den enkleste form for sygdomsforebyggelse er sikkert at have en høj standard hvad renlighed angår. Men i udviklingslande kan dette være noget af en udfordring.