Blandt de fleste voksne i denne gruppe er tabet af en legemsdel resultatet af en kronisk tilstand som med en upræcis betegnelse kaldes perifer kredsløbssygdom. Udtrykket „perifer kredsløbssygdom“, i USA „peripheral vascular disease“ (PVD), dækker en række lidelser. Taber’s Cyclopedic Medical Dictionary definerer PVD som „sygdomme i ekstremiteternes arterier og vener, især de tilstande som hæmmer blodtilførselen til og fra ekstremiteterne“. En af de hyppigste årsager til perifere kredsløbssygdomme er diabetes, eller sukkersyge. Ifølge The World Health Report 1998 „vil antallet af voksne diabetikere stige i hele verden til over det dobbelte, nemlig fra 143 millioner i 1997 til 300 millioner i 2025“.

Tab af en legemsdel — Hvordan kan man mindske risikoen?

I DE fleste tilfælde kan man forhindre at folk mister en legemsdel. Det gælder også for patienter der lider af en perifer kredsløbssygdom. Som nævnt i den foregående artikel, skyldes denne sygdom ofte diabetes.a Heldigvis kan diabetes i mange tilfælde holdes under kontrol.

„Kosten er det der har størst betydning i behandlingen af diabetes, hvad enten den er insulinkrævende eller ikke-insulinkrævende,“ siges der i The Encyclopædia Britannica. Dr. Marcel Bayol ved Kings County Hospital i New York har til Vågn op! udtalt: „Hvis diabetikere tager deres sygdom alvorligt, holder sig til deres kostplan og sørger for at være under lægetilsyn, kan de reducere risikoen for at miste et ben.“ Type 2-diabetikere som følger disse råd, kan endog opleve at symptomerne med tiden lindres.b

Vigtigt med motion

Det er også vigtigt med motion. Det hjælper kroppen til at holde blodsukkeret så normalt som muligt. Når en perifer kredsløbssygdom er diagnosticeret, kan motion øge blodtilførselen til det syge område og hjælpe patienten til at bevare den nødvendige styrke og bevægelighed. Fysisk aktivitet kan også lindre claudicatio intermittens, en regelmæssigt tilbagevendende halten der også kaldes vindueskiggersyge, og som ytrer sig ved at patienten har smerter i lægmusklerne efter at have gået eller motioneret et stykke tid. Patienten bør dog undgå motionsformer der belaster benene og udsætter dem for stød, men vælge mere moderate former for bevægelse som for eksempel gåture, cykling, roning, svømning eller vandaerobic. Man bør altid rådføre sig med en læge før man går på diæt eller påbegynder et specielt motionsprogram.

Rygning er naturligt nok bandlyst for alle der ønsker at have et godt helbred. Perifere kredsløbssygdomme er blot ét af en lang række helbredsproblemer som rygning enten forårsager eller forværrer. „Rygning er en væsentlig årsag til amputationer, især hvis rygeren lider af diabetes og en perifer kredsløbssygdom,“ siger dr. Bayol. I en vejledning til personer der har fået foretaget en amputation, siges der at „amputation er 10 gange højere blandt rygere end blandt ikkerygere“.

Pas godt på de syge legemsdele

Kredsløbssygdomme kan hæmme cirkulationen til benene, hvilket kan medføre det der kaldes neuropati — en sygdom i de perifere nerver der viser sig ved nedsat eller ophævet følesans. Patientens legemsdele bliver da mere udsatte for skader, selv under hvile. Hvis vedkommende for eksempel ligger med et elektrisk varmetæppe eller en varmepude som bliver overophedet, kan han eller hun på grund af manglende følesans ikke mærke smerte og kan derfor få et alvorligt brandsår. Fabrikanter råder af samme grund diabetikere til at være påpasselige når de bruger sådanne hjælpemidler.

Der er desuden større risiko for at der går infektion i syge legemsdele. Blot en lille læsion kan udvikle sig til et stort sår eller, i værste fald, koldbrand. Det er derfor vigtigt med fodpleje, hvilket indbefatter at man går i behagelige sko der har den rigtige pasform, samt sørger for at holde ben og fødder rene og tørre. På mange hospitaler kan patienter få undervisning i fodpleje.

Hvis sygdommen er så fremskreden at den kræver et kirurgisk indgreb, vil lægerne sædvanligvis i første omgang forsøge at undgå amputation. En alternativ fremgangsmåde er ballonangioplastik, eller ballonudvidelsesbehandling. En karkirurg indsætter et kateter som ved spidsen er forsynet med en ballon. Ballonen blæses op og udblokker den forsnævrede arterie. En anden mulighed er en bypassoperation, hvor man udskifter syge blodkar med blodkar taget fra en anden del af kroppen.

Barbara, der er 54 år, har lidt af type 1-diabetes siden hun var fire. Efter at hun fødte sit første barn, fik hun en kredsløbssygdom i fødderne. Nogle læger rådede hende til at få dem amputeret. Barbara fandt imidlertid en anerkendt karkirurg som brugte ballonudvidelsesbehandlingen for at forbedre blodtilstrømningen til hendes fødder. Metoden virkede i en periode, men til sidst måtte Barbara gennemgå en bypassoperation, som heldigvis lykkedes. I dag er Barbara meget omhyggelig med at pleje sine fødder.