Når der er problemer med skjoldbruskkirtlen

Hvis der er problemer med skjoldbruskkirtlen, kan det skyldes manglende jod i kosten, fysisk eller psykisk stress, genetiske defekter, infektioner, sygdomme (ofte en autoimmun sygdom) eller bivirkninger fra medikamenter man har fået til behandling af forskellige lidelser.c En forstørret skjoldbruskkirtel, eller struma, kan være et sygdomstegn. Forstørrelsen ses måske som en stor fortykkelse foran på halsen eller i form af knuder. Struma er som regel godartet, men det er vigtigt at få det undersøgt, for det kan være tegn på noget mere alvorligt, for eksempel kræft.d

Hvis der er lidelser i skjoldbruskkirtlen, vil den almindeligvis producere enten for meget eller for lidt hormon. En overproduktion vil sige at man har for højt stofskifte (hypertyreose), og en underproduktion at man har for lavt stofskifte (hypotyreose). Sygdom i skjoldbruskkirtlen kan udvikle sig langsomt og snigende, så man kan have haft lidelsen i årevis uden at have mærket noget til det. Men som det er tilfældet ved de fleste sygdomme, er udsigten til helbredelse større jo tidligere diagnosen bliver stillet.

De mest almindelige skjoldbruskkirtellidelser er Hashimotos sygdom og Graves’ sygdom. Begge er autoimmune sygdomme — de kaldes sådan fordi immunsystemet angriber normale kropsceller, idet de betragter dem som fremmed væv. Hashimotos sygdom er seks gange mere almindelig for kvinder end for mænd, og den fører som regel til for lavt stofskifte. Graves’ sygdom er otte gange mere almindelig for kvinder end for mænd, og den forårsager normalt for højt stofskifte.

Der er delte meninger om hvor ofte skjoldbruskkirtlens funktion skal testes; men der er dog bred enighed om at det er vigtigt at undersøge nyfødte. (Se rammen „Vigtig blodprøve for nyfødte“). Hvis en lægeundersøgelse tyder på en underaktiv skjoldbruskkirtel, bestilles der som regel prøver for antistoffer som angriber kirtlen. Hvis undersøgelsen derimod vækker mistanke om en overaktiv kirtel, foretager man som regel en scintigrafi (en undersøgelse hvor der bruges radioaktivt jod) medmindre patienten er gravid eller ammer. Hvis der er tale om knudestruma, kan det være nødvendigt med en biopsi for at udelukke kræft.

Når der kræves behandling

Medicinsk behandling kan lette symptomerne på for højt stofskifte, eksempelvis hurtig hjerterytme, muskelrystelser og angst. Andre behandlingsmetoder kan være ødelæggelse af skjoldbruskkirtelceller sådan at kirtlen producerer færre hormoner. Og nogle gange må kirtlen fjernes operativt.

Patienter der lider af for lavt stofskifte, eller som har fået fjernet deres skjoldbruskkirtel, får som regel ordineret daglige doser af hormonet T4. For at ordinere den rette dosis overvåger lægen nøje patientens behandling. Skjoldbruskkirtelkræft kan behandles på mange måder, deriblandt med medicin, operation, kemoterapi og radioaktivt jod.

[Ramme/​illustration på side 28]

ALMINDELIGE SYMPTOMER

For højt stofskifte: Fysisk og psykisk overaktivitet, uforklarligt vægttab, hurtig hjerterytme, hyppig afføring, uregelmæssig menstruation, irritabilitet, ængstelse, humørsvingninger, udstående øjne, muskelsvækkelse, søvnløshed og hårtab.e

For lavt stofskifte: Fysisk og mental sløvhed, uforklarlig vægtforøgelse, hårtab, forstoppelse, overdreven overfølsomhed over for kulde, uregelmæssig menstruation, depression, forandring i stemmen (hæshed eller lav stemme), hukommelsessvigt og træthed.

[Fodnote]