• ZACHARY

ZACHARY

Da jeg var 16, fik jeg at vide at jeg havde en aggressiv kræftform i hjernen. Lægerne sagde at jeg kun havde otte måneder tilbage at leve i. Lige siden har det været en kamp for mig at holde mig i live.

Tumorerne sidder et sted i hjernen som gør at jeg i dag er lam i højre side. Da jeg ikke er i stand til at gå, skal der altid være en hos mig som kan hjælpe mig til at komme omkring.

Min sygdom har udviklet sig sådan at det er svært for mig at kommunikere tydeligt. Engang var jeg meget aktiv og kunne godt lide at stå på vandski, spille basketball og volleyball. Som et af Jehovas Vidner var jeg aktiv i forkyndelsen. Jeg tror ikke de fleste ved hvad det vil sige at miste evnen til at gøre de ting du bedst kan lide.

Jeg synes at ordene i Esajas 57:15 er opmuntrende fordi de forsikrer mig om at Jehova Gud vil hjælpe “den knuste”, og at han interesserer sig for mig. Og i Esajas 35:6 lover Jehova at jeg vil komme til at gå igen og tjene ham med et fuldkomment helbred.

Somme tider har jeg meget svært ved at klare min sygdom, men jeg ved at Jehova støtter mig. Gennem bønnen har jeg altid en jeg kan tale med når jeg føler mig nedtrykt eller er bange for at dø. Intet kan skille mig fra Jehovas kærlighed. – Romerne 8:39.

Zachary sov ind i døden to måneder efter at han var blevet interviewet. Han blev 18 år. Hans tro på at Gud har lovet at oprejse de døde til liv på en paradisisk jord, forblev stærk lige til det sidste.

Noget at tænke over: Hvordan kan det at bede til Gud hjælpe dig, ligesom det hjalp Zachary, til at forblive i Guds kærlighed?