-
Undervisning ved hjælp af billedtaleDet største menneske der har levet
-
-
Disciplene lærer af lignelserne
Da disciplene kommer hen til Jesus efter at han har talt til folkeskaren på søbredden, vil de gerne vide mere om hans nye undervisningsmetode. Jo, de har da før hørt ham gøre brug af billedtale — men aldrig i så vid udstrækning. De spørger ham derfor: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“
En af grundene er at Jesus ønsker at opfylde profetens ord: „Jeg vil åbne min mund med billedtale, jeg vil kundgøre ting som har været skjult siden grundlæggelsen.“ Men der er også en anden årsag: Det medvirker til at afsløre folks hjertetilstand.
I virkeligheden er de fleste kun interesserede i Jesus fordi de betragter ham som en blændende taler og en mirakelmager — ikke fordi de uselvisk ønsker at følge ham som deres Herre. De har ikke lyst til at lade noget gribe forstyrrende ind i deres livsform og den indstilling de har til tingene. Så dybt vil de ikke lade budskabet trænge ind.
Af den grund siger Jesus: „Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’. . . For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt.’“
„Men,“ fortsætter Jesus, „lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører. For jeg skal sige jer en sandhed: Mange profeter og retfærdige har brændende ønsket at se det I ser, og fik det ikke at se, og at høre det I hører, og fik det ikke at høre.“
Ja, de tolv apostle og de der er sammen med dem, har modtagelige hjerter. Til dem siger Jesus: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet.“ Og da disciplene ønsker at forstå det han har sagt, forklarer han billedet med sædemanden for dem.
-
-
Undervisning ved hjælp af billedtaleDet største menneske der har levet
-
-
Jesu hensigt er at hans lignelser skal forstås og dermed bibringe andre sandheden. „Man kommer ikke med en lampe for at sætte den under målekarret eller under sengen, vel?“ siger Jesus. Nej, „man kommer med den for at sætte den på standeren.“ Han tilføjer: „Vær derfor opmærksomme på hvordan I hører efter.“
-