Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er dyrkelsen af modergudinder stadig levende?
    Vagttårnet – 1991 | 1. juli
    • I DEN tidlige kristne æra blev der stadig dyrket modergudinder. Apostelen Paulus stødte på denne tilbedelse i Efesus i Lilleasien. Ligesom i Athen, en anden by der dyrkede gudinder, havde han vidnet om „den Gud som har frembragt verden“, den levende Skaber, der ikke er „som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed“. Dette var for stærkt for efeserne, hvoraf de fleste tilbad modergudinden Artemis. De der levede af at fremstille Artemistempler af sølv, lavede optøjer. I omkring to timer råbte folkemængden: „Stor er efesernes Artemis!“ — Apostelgerninger 17:24, 29; 19:26, 34.

      Efesernes Artemis

      Grækerne tilbad også Artemis, men den Artemis efeserne dyrkede, havde ikke meget tilfælles med førstnævnte. Grækernes Artemis var en jomfruelig gudinde for jagt og barnefødsel. Efesernes Artemis var en frugtbarhedsgudinde. Hendes kæmpemæssige tempel i Efesus blev regnet for et af verdens syv underværker. Hendes statue, der ifølge sagnet var faldet ned fra himmelen, viste hende som den legemliggjorte frugtbarhed, idet brystkassen var dækket af flere rækker ægformede bryster. Den ejendommelige udformning af disse har givet anledning til adskillige fortolkninger. For eksempel mener nogle at de skal forestille kranse af æg, eller endog tyretestikler. Frugtbarhedssymbolikken er i hvert tilfælde tydelig.

      Interessant nok oplyser The New Encyclopædia Britannica at den oprindelige statue af gudinden „var fremstillet af guld, elfenben, sølv og sort sten“. En velkendt statue af efesernes Artemis fra det andet århundrede viser hende med ansigt, hænder og fødder i sort.

      Artemisstatuen blev ført gennem gaderne i optog. Bibelforskeren R. B. Rackham skriver: „I [Artemis]templet opbevaredes hendes . . . billeder, skrin og hellige redskaber af guld og sølv; disse blev ved de store højtider ført til byen og tilbage i en storslået procession.“ Disse højtider tiltrak hundredtusinder af pilgrimme fra hele Lilleasien, som købte miniaturetempler og hyldede Artemis som deres store Frue, Dronningen, Jomfruen, „den der lytter til bønner og tager imod dem“. I denne atmosfære krævede det stort mod af Paulus og hans medkristne at ophøje „den Gud som har frembragt verden“ frem for guder og gudinder lavet af „guld eller sølv eller sten“.

  • Er dyrkelsen af modergudinder stadig levende?
    Vagttårnet – 1991 | 1. juli
    • [Illustration på side 6]

      ARTEMIS Efesus’ frugtbarhedsgudinde

      [Kildeangivelse]

      Musei dei Conservatori, Rom

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del