Brug din fantasi til noget nyttigt

Ikke overraskende siger Bibelen derfor intet negativt om at man bruger fantasien fornuftigt. Faktisk er vort sinds forestillingsevne et vidnesbyrd om at vi, sagt med salmistens ord, er ’dannet underfuldt’. (Salme 139:14) Nyttigt anvendt kan denne evne være et fortrin. Kristne bliver opfordret til at ’holde deres blik rettet, ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige’. (2 Korinther 4:18) Man kan for eksempel forestille sig den retfærdige nye verden under Guds styre. Ja, Bibelens beskrivelser af dette fremtidige paradis på hele jorden sætter vores fantasi i gang! — Esajas 35:5-7; 65:21-25; Åbenbaringen 21:3, 4.

Du kan også have gavn af din fantasi når du skal klare en krævende opgave. For eksempel bliver unge blandt Jehovas vidner ofte bedt om at fremføre mundtlige indlæg på den teokratiske skole. Når man forbereder en sådan opgave er det en god idé både at fremholde den højt og at øve den i tankerne. Forestil dig tilhørernes reaktion på dine oplysninger og din fremførelse. Det kan vise dig hvad der eventuelt må ændres, og det kan øge din selvtillid.

Du kan også i tankerne gennemgå hvordan du vil gribe vanskelige situationer an. Måske opdager du at en trosfælle har noget imod dig, og du vil gerne tale ud med vedkommende. (Mattæus 5:23, 24) Så gå ikke uforberedt til den anden, men gennemtænk de forskellige måder du kan håndtere problemet på. Dette er i tråd med Bibelens råd: „Den retfærdiges hjerte grunder over hvordan det skal svare.“ — Ordsprogene 15:28.

Har en eller anden fornærmet dig eller gjort dig vred? Så bemærk det råd der gives i Salme 4:4: „Bliv opbragte, men synd ikke. Sig det i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt.“ Det betyder hverken at man skal genkalde sig krænkelser i det uendelige eller at man i fantasien skal udmale hvordan man sætter modparten på plads med smarte, hvasse replikker. Glem ikke Jesu advarsel om at „enhver som vedvarende er vred på sin broder, skal stå til ansvar“. Det samme gælder „enhver som tiltaler sin broder med et ringeagtende skældsord“. (Mattæus 5:22) Men ved at gennemtænke alternativerne kan du sikkert finde en rolig og fornuftig måde at bringe sagen ud af verden på. Måske kan du simpelt hen slå en streg over episoden.

Dagdrømmeri er måske ligefrem et middel til at løse problemer. Dr. Klinger udtaler: „Dagdrømme er i sig selv en metode til at opdage kreative løsninger på problemer. Fantasifulde dagdrømmere kan nu og da udtænke løsninger som ikke ville falde dem ind hvis de arbejdede bevidst med problemet.“

Noget tyder endda på at dagdrømme kan forbedre ens fysiske præstationsevne. For eksempel giver en skilærer eleverne besked på at se for sig hvordan de løber ned ad en løjpe og passerer hver kurve og ujævnhed. Forskere mener at man derved aktiverer den del af hjernen som tager sig af muskelkontrollen, og gør den klar til handling. Selvfølgelig kan intet erstatte praktisk øvelse, men mentaltræning kan måske forbedre ens evne til at spille et instrument eller at skrive på maskine. „Kort sagt er dagdrømmeri ikke tidsspilde, men en nødvendig afledning der får os til at fungere bedre,“ hævder dr. James Comer.

[Illustrationer på side 24]

Det kan være en fordel at ’øve sig i tankerne’