Budskabet når ud til „alle slags mennesker“ i Belgien
APOSTELEN Paulus mindede sine salvede medkristne om at Guds vilje er at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. De skulle bede om at måtte føre „et roligt og stille liv“ så de kunne forkynde den gode nyhed for alle der havde et lyttende øre. — 1 Timoteus 2:1-4.
For Jehovas vidner i Belgien har disse ord om at nå ud til „alle slags mennesker“ med den gode nyhed en særlig betydning. Siden slutningen af den anden verdenskrig har dette lille land, der arealmæssigt dækker et område på størrelse med Jylland, undergået enorme forandringer i sin etniske og kulturelle sammensætning. Ud over de tre traditionsbestemte samfund — det flamske (nederlandske), franske og tyske — er der nu i Belgien en mangfoldighed af grupper med særskilt sprog og kultur. Blandt befolkningen er der arabere, tyrkere, indere, kinesere, filippinere, afrikanere og amerikanere, for bare at nævne nogle. Man skønner at én ud af 10 indbyggere i Belgien er af fremmed herkomst.
Vidnerne i Belgien står derfor ligesom deres medkristne rundt om i verden over for den store udfordring at nå ud til „alle slags mennesker“ med den gode nyhed. Hvordan er det at forkynde blandt så mange forskellige nationaliteter? Hvordan kommer man i kontakt med personer der har en helt anden kulturel og religiøs baggrund? Og hvordan reagerer de på budskabet fra Bibelen?
Når man gør noget, sker der noget
Det er en glædelig og spændende oplevelse at forkynde den gode nyhed om Riget for „alle slags mennesker“. Man møder folk fra alle dele af verden på de travle gader, på markedspladsen, i de offentlige transportmidler og fra hus til hus. Når forkynderne selv gør lidt for at få kontakt, er det nemt at tale med folk, og det fører ofte til gode resultater.
Ved et busstoppested indledte en forkynder en samtale med en afrikansk dame bare ved at smile. Damen udtrykte hurtigt sin glæde over at høre om Guds rige, og hun ville godt vide mere om Bibelen. Hun modtog bladene Vagttårnet og Vågn op! og gav forkynderen sin adresse. Da denne sagde at hun snart ville besøge hende, protesterede damen: „Nej, nej! Lad os hellere lave en fast aftale, så jeg er hjemme når De kommer.“
Tre dage senere, da forkynderen ville tage hen for at besøge denne dame som havde modtaget bladene, opdagede hun at adressen var blevet væk. Men hun kunne huske gadenavnet. Hun tog da derhen og kontrollerede skiltene på alle husene for at se om hun kunne finde et navn der kunne passe, et afrikansk navn. Da hun havde været hele gaden igennem havde hun til sin skuffelse stadig ikke fundet navnet! Idet hun skulle til at tage af sted stod damen hun ledte efter pludselig foran hende, præcis på det klokkeslæt de havde aftalt! Et hjemmebibelstudium blev påbegyndt.
Hvad så med de forskellige skikke, opfattelser og traditioner man præsenteres for? Hvordan griber man det for eksempel an hvis man står over for en hindu? En pioner kom i tanker om at hun havde læst i bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne: „I stedet for at prøve at trænge ind i den hinduiske filosofis mange indviklede begreber, er det bedre at fremholde de enkle og tilfredsstillende sandheder der findes i Bibelen. . . . [Guds] ords klare sandheder vil nå ind til hjertet hos dem der hungrer og tørster efter retfærdighed.“
Dette forslag fulgte en pioner da hun mødte Kashi, en indisk kvinde der tog imod et bibelstudium. Kashi gjorde støt fremskridt og begyndte snart at fortælle alle sine venner om det hun lærte. En dag mødte pioneren en ambassadørs hustru der spurgte: „Er det dig der underviser Kashi i Bibelen?“ Hvor blev pioneren overrasket da damen sagde: „Hun er vel nok en dygtig lærer! Der er mange ting hun har overbevist mig om ud fra Bibelen. Ja, det er underligt at tænke på at hun, der er hindu, underviser mig, der er katolik, i Bibelen!“
Når man møder en filippiner vil man straks opdage at de fleste af dem elsker Bibelen. De er hjertelige, gæstfrie og meget nemme at indlede en samtale med. En filippinsk dame modtog i forbifarten to blade, men da hun var katolik smed hun dem væk. Nogle uger senere tog hun igen imod to blade — og lagde dem ned i sin håndtaske. En aften havde hun lyst til at læse, og da hun ledte efter noget læsestof fandt hun bladene. Hun gik tøvende i gang med at læse dem, og efterhånden voksede interessen. Inden længe fik hun besøg af en forkynder og stillede mange spørgsmål. Det var første gang hun havde sammenlignet sin katolske tro med det Bibelen siger. Den logiske fremstilling, begrundet ved hjælp af Bibelen, overbeviste hende om at hun endelig havde fundet sandheden.
„Send dit brød ud“
Mange af udlændingene er i Belgien i forretningsøjemed eller for at arbejde på en af de 150 officielt anerkendte ambassader eller for De Europæiske Fællesskaber. De fleste af dem bliver kun i landet nogle få år. I begyndelsen kan det måske virke nytteløst at forkynde for dem og studere Bibelen med dem. Men Bibelen påminder os: „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ (Prædikeren 11:1) Resultaterne er tit overraskende positive.
Dette var tilfældet med en amerikansk kvinde der regelmæssigt modtog bladene af en forkynder. Forkynderen pegede med tiden på værdien af at studere Bibelen regelmæssigt og tilbød at læse med hende. Kvinden tog imod tilbudet og gjorde hurtigt fremskridt. Forskellen på sand og falsk religion gik snart op for hende. Hun skilte sig derfor af med alle de religiøse billeder hun havde i sit hjem. Så kom det tidspunkt hvor hun skulle rejse tilbage til De Forenede Stater. Ville hun kunne fastholde sin interesse for sandheden? Forestil dig forkynderens glæde og overraskelse da hun blev ringet op af en forkynder i De Forenede Stater der fortalte hende at damen havde fortsat sit studium, havde indviet sit liv til Jehova Gud og nu var blevet døbt! Hun var faktisk allerede hjælpepioner.
Det samme var tilfældet med Kashi, den indiske kvinde, og den filippinske dame der tidligere blev nævnt. Da Kashi kom tilbage til Indien genoptog hun og hendes mand deres bibelstudium. Efterhånden blev de begge døbt og deltog i forkyndelsen. Da de boede i et område hvor der ikke var andre forkyndere, åbnede de deres hjem for et menighedsbogstudium. Kashi har været hjælpepioner i den udstrækning hendes helbred har tilladt det, og hun har ledet seks hjemmebibelstudier hvor der i alt har været 31 til stede. På samme måde gik det med den filippinske dame der med tiden flyttede til De Forenede Stater. Hun gjorde fremskridt, blev indviet og døbt og begyndte som pioner. Det er nogle af de glædelige resultater som forkynderne i Belgien oplever når de fortsætter med at forkynde for folk i deres distrikt.
De mange sprog — en udfordring
For at kunne udføre opgaven med at forkynde for „alle slags mennesker“ er afdelingskontoret nødt til at ligge inde med bibelsk læsestof på over hundrede sprog. I Belgien holdes der nu møder på ti forskellige sprog. Af de 341 menigheder er de 61 fremmedsprogede, og af de 26.000 forkyndere er de 5000 af udenlandsk herkomst. I én menighed er der mænd og kvinder fra 25 forskellige lande. Prøv at forestille dig den interessante variation af farver og egenart der er ved deres møder! Kærligheden og enheden blandt brødrene er trods forskellene et stærkt vidnesbyrd om at de er sande kristne.— Johannes 13:34, 35.
Eftersom der er så mange fastboende udlændinge i Belgien der har behov for at høre om den gode nyhed på fremmedsprog, har nogle forkyndere taget udfordringen op og er begyndt at lære sprog såsom tyrkisk, arabisk og kinesisk. Deres anstrengelser er blevet rigt belønnet.
De der arbejder blandt den arabisktalende del af befolkningen har fundet ud af at de ofte kan vække interesse for Bibelen ved at fremhæve dens praktiske værdi. En forkynder havde en interessant drøftelse med en arabisk professor, men i de efterfølgende tre år kunne han ikke komme i kontakt med ham. Forkynderen mistede ikke så nemt modet, men besluttede at efterlade en seddel til professoren med nogle bibelske spørgsmål. Det pirrede dennes nysgerrighed så meget at han objektivt begyndte at undersøge Bibelen. Han blev så forbavset over det han fandt frem til at han og hans hustru, der begge er muslimer, satte faste aftener til side til sammen at læse i Bibelen.
De der prøver at hjælpe den store kinesiske befolkning i de større byer, har flere forhindringer end sproget at overvinde. De fleste kinesere tror ikke på Gud som Skaberen eller på at Bibelen er Guds ord. Alligevel er de videbegærlige og vil gerne høre hvad det drejer sig om. De er også ivrige læsere. Det er ikke usædvanligt at de på nogle få dage læser alt det bibelske læsestof de har modtaget eller endda en stor del af selve Bibelen. Hvis de har den rette hjerteindstilling bevæger kraften bag Guds ord dem til handling.
En kinesisk dame syntes at det var meget svært at acceptere tanken om en Skaber. Men under studiet — det var kun anden gang — havde hun tårefyldte øjne da hun sagde: „Nu tror jeg på Jehova Gud, for hvis Bibelen er skrevet over en periode på 1600 år, af 40 forskellige mænd, og den alligevel har en indre harmoni og ét tema hele vejen igennem, så må det være Jehova Gud der har inspireret skribenterne. Det er logisk nok!“
En anden kinesisk dame blev kontaktet af en forkynder i en sporvogn. „Er du kristen?“ spurgte hun forkynderen. Damen fortalte at hun var meget skuffet over at se så stor uenighed blandt dem der hævdede at være kristne. Forkynderen gav hende ret, men forklarede at Bibelen ikke indeholder selvmodsigelser. Da damen skulle af sporvognen, gav hun sin adresse til forkynderen. Da forkynderen besøgte hende udbrød hun: „Hvis bare jeg havde vidst det, ville jeg have taget sporvognen for et år siden!“ Forkynderen spurgte hvad hun mente med det, hvorpå damen forklarede: „Det var første gang jeg tog sporvognen til universitetet. Tænk — jeg har spildt et helt år!“ Hun var meget lykkelig for at kunne studere Bibelen, selv om det kun drejede sig om nogle få måneder inden hun rejste tilbage til Kina.
Oplevelser som disse har lært forkynderne i Belgien en masse. Der siges i Bibelen: „Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften; for du ved ikke hvor det lønner sig, her eller der, eller om begge dele er lige gode.“ (Prædikeren 11:6) De bestræbelser man har gjort sig for at overvinde sprogbarrierer, skikke og traditioner, er virkelig anstrengelserne værd. Den positive reaktion beviser frem for alt at Gud „ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. — Apostelgerninger 10:34, 35.