En stor del af dem bliver til plasmaceller. Men hjælper-T-lymfocytterne må være i besiddelse af de rigtige receptorer for at de kan binde sig til B-lymfocytterne og få dem til at danne plasmaceller. Det er disse plasmaceller der begynder at udsende i tusindvis af antistoffer i sekundet.

Eftersom hver plasmacelle kun producerer én slags antistof, som vil koble sig til én bestemt slags sygdomsfremkaldende antigen, vil der snart være milliarder af antistoffer ude ved frontlinjen, parate til at uskadeliggøre hver sit antigen. De låser sig fast på de indtrængende for at bremse dem og få dem til at klumpe sig sammen så de bliver til nogle fristende godbidder som fagocytterne vil sluge. Dette bevirker, i forening med nogle stoffer som T-lymfocytterne samtidig afgiver, at makrofagerne bliver opflammet til det store ædegilde, hvor de fortærer i millionvis af indtrængende mikroorganismer.

Desuden kan antistofferne selv slå disse mikroorganismer ihjel. Når først de har låst sig fast til antigenerne på overfladen af de sygdomsfremkaldende mikrober, vil særlige proteinmolekyler som tilhører det såkaldte komplementsystem, flokkes om bakterien. Når det nødvendige antal proteinmolekyler er til stede, trænger de igennem mikroorganismens membran — væske strømmer ind, og cellen brister og dør.

Disse antistoffer må naturligvis også have de rigtige receptorer for at kunne låse sig fast til de ubudne gæster. Ifølge Encyclopædia Britannica 1989 Medical and Health annual, side 278, er B-lymfocytter i stand til at „producere mellem 100 millioner og en milliard forskellige antistoffer“.

7. Plasmaceller Disse celler producerer i millionvis af antistoffer, der cirkulerer rundt i hele legemet ligesom missiler.

8. Antistoffer Når antistoffer kommer i nærheden af de antigener som deres receptorer kan binde sig til, griber de fat i antigenerne, bremser dem og får dem til at klumpe sig sammen til fristende godbidder som fagocytterne vil sluge. Eller også fjerner de dem selv ved hjælp af proteiner fra komplementsystemet.