Dette gælder navnlig plasmaproteiner som globuliner, albumin og fibrinogen. De mest anvendte til medicinsk behandling er sikkert immunglobulinerne der gives som indsprøjtning. Hvorfor det?

Legemet er i stand til at danne antistoffer mod bestemte sygdomme og således opbygge et aktivt immunforsvar. Derfor kan man på forhånd indgive vaccine (et toksoid) mod for eksempel fåresyge, røde hunde, mæslinger, tyfus og difteri-tetanus-polio (Di-Te-Pol). Hvis man imidlertid er blevet udsat for en alvorlig sygdomssmitte vil en læge ofte ordinere omgående behandling med serum (antitoksin), hvorved man opnår øjeblikkelig passiv immunitet. Indtil for nylig er sådanne indsprøjtninger blevet foretaget med immunglobulin, der indeholder antistoffer som er udvundet af blod fra et menneske der allerede er immuniseret.a Ved en sådan behandling opnår man en passiv immunitet som ikke er permanent, eftersom antistoffet forsvinder ud af kroppen efter nogen tid.

I betragtning af påbudet om at ’afholde sig fra blod’ har nogle kristne truffet den beslutning at de ikke kan modtage behandling med immunglobulin (protein), selv om der kun er tale om en meget lille blodbestanddel. Dette standpunkt er klart og enkelt — ingen blodbestanddele, uanset art eller mængde.

Andre er imidlertid af den opfattelse at indsprøjtning af serum (antitoksin), som for eksempel immunglobulin, der kun indeholder en meget lille mængde blodplasma, som gives for at styrke patientens eget immunforsvar, ikke er det samme som at modtage en blodtransfusion for at opretholde livet. Deres samvittighed forbyder dem derfor ikke at modtage behandling med immunglobulin eller lignende stoffer som er udvundet af blod.b De ræsonnerer som så at for dem drejer spørgsmålet sig hovedsagelig om hvorvidt de vil løbe den risiko der altid er forbundet med at modtage en indsprøjtning af et stof der er udvundet af et andet menneskes blod.

Det er værd at lægge mærke til at kredsløbet hos en gravid kvinde er adskilt fra fosterets, og at hendes og fosterets blodtyper ofte er forskellige. Der passerer ikke blod fra moder til foster. Celler fra moderens blod kan ikke trænge igennem placenta og ind i fosterets blod, og det kan blodplasmaet som sådant heller ikke. Hvis en læsion i placenta bevirker at moderens og fosterets blod blandes, kan det give anledning til alvorlige helbredsproblemer (Rh- eller AB0-sensibilisering). Visse stoffer er imidlertid i stand til at trænge igennem placenta ind i fosterets kredsløb. Dette gælder for eksempel plasmaproteiner som immunglobulin og albumin.

Hos en gravid kvinde bevirker en bestemt mekanisme at immunglobulin kan trænge fra moderens blodbane over i fosterets. På grund af denne naturlige overførsel af antistoffer til fosteret bliver spædbørn normalt født med en vis grad af immunitet over for infektioner.

At der foregår en naturlig overførsel af proteinbestanddele mellem to individer (fra moder til foster) er endnu et forhold som kristne kan tage i betragtning når de skal afgøre om de vil modtage immunglobulin, albumin eller lignende plasmabestanddele. Én vil måske med god samvittighed kunne modtage behandling med sådanne stoffer, mens en anden vil drage den slutning at han eller hun ikke kan gå med til noget sådant. I dette spørgsmål må enhver således træffe sin personlige afgørelse ind for Gud.

[Fodnoter]

■ Vil et Jehovas vidne modtage indsprøjtning af blodbestanddele som immunglobulin eller albumin?

Dette har nogle gjort — ud fra den betragtning at Bibelen ikke klart udelukker at man kan modtage indsprøjtning af små doser af et stof der er udvundet af blod.