Nogle bliver optaget af tilsyneladende harmløse gøremål, ligesom da Peter fulgte efter egernet. Det var det der skete for Ada. Hun beretter: „Der var tradition for at alle vi kolleger spiste frokost sammen på en restaurant i nabolaget. Da de inviterede mig på en kop kaffe efter fyraften var det derfor ikke svært at tage med. Jeg tænkte som så at eftersom det ikke gik ud over møderne eller tjenesten, var det i orden. Men jeg havde ikke gjort mig det klart at jeg måske overtrådte princippet i Første Korintherbrev 15:33.

Snart begyndte jeg at gå til ridning sammen med arbejdskammeraterne om lørdagen. Derefter gik jeg i biografen og teatret med dem. Det førte til at jeg gik glip af nogle af møderne. Til sidst holdt jeg helt op med at forkynde og at komme til møderne. Da det gik op for mig hvad der var sket, havde jeg ikke længere forbindelse med organisationen.“

Ada fortæller hvad der hjalp hende til at vende om til Jehova: „Netop på det rette tidspunkt blev jeg inviteret til et kredsstævne af den søster som havde studeret med mig. Hun var rigtig sød! Og hun bebrejdede mig slet ikke! Hun viste mig stor kærlighed. Der var gået et år siden mit sidste møde, men jeg havde spekuleret på hvor tom verden var og på at der kun gemte sig græmmelse, frustration og umoralitet bag alt glimmeret. Jeg besluttede derfor at overvære stævnet. Da jeg kom til teatret hvor det blev holdt, satte jeg mig i et mørkt hjørne på bagerste række og forsøgte at skjule mig. Jeg ønskede ikke at brødrene skulle se mig og stille spørgsmål.

Programmet indeholdt imidlertid netop den vejledning jeg havde brug for. Og da det var forbi var jeg besluttet på ikke alene at vende tilbage til Jehovas folk men også at vie mig til ham af hele mit hjerte. Brødrene tog imod mig med åbne arme, og ’den fortabte søn’ vendte tilbage.“ (Lukas 15:11-24) Alt dette er nu lang tid siden, og Ada har efterhånden været 25 år i heltidstjenesten.