20, 21. Hvordan kan ældste efterligne hyrden i Jesu lignelse? Nævn et eksempel. (Se også rammen „Gavnlige ugentlige besøg“).

²⁰ For det andet har Jehovas organisation oplært ældste til at være opmærksomme på dem der har mistet kontakten med menigheden. (Hebr. 12:12) Hvorfor bør de ældste hjælpe dem der er åndeligt svage, og hvordan skal de gribe det an? Jesu lignelse om en hyrde der har mistet et får, giver os svaret. (Læs Lukas 15:4-7). Da hyrden opdager at et af hans får mangler, leder han efter det som om det var det eneste får han havde. Hvordan følger kristne ældste denne hyrdes eksempel? Hyrden betragter det mistede får som noget meget værdifuldt, og sådan betragter de ældste også dem der har mistet kontakten med Guds folk. I deres øjne udgør en åndeligt svag bror eller søster ’et mistet får’. Derfor tager de ældste initiativ til at finde og hjælpe dem der er svage, ligesom hyrden der beslutter sig for at „gå ud efter det han har mistet indtil han finder det“.

²¹ Hvad gør hyrden i lignelsen da han finder fåret? Han løfter det forsigtigt op, ’lægger det på sine skuldre’ og bærer det tilbage til hjorden. På tilsvarende måde kan en ældstes oprigtige udtryk for omsorg varsomt løfte en åndeligt svag bror eller søster op og hjælpe vedkommende tilbage til menigheden. Det skete for Victor, en bror i Afrika som var holdt op med at komme i menigheden. Victor fortæller: „I de otte år jeg var uvirksom, prøvede de ældste hele tiden at hjælpe mig.“ Hvad var det især der gjorde indtryk på ham? Han forklarer: „En dag kom John, en ældstebror jeg havde været på pionerskole sammen med, for at besøge mig og vise mig nogle billeder han havde taget af os mens vi overværede skolen. Billederne fik så mange gode minder til at vælde op i mig at jeg begyndte at længes efter den glæde jeg havde følt da jeg tjente Jehova.“ Kort efter Johns besøg vendte Victor tilbage til menigheden. Nu er han igen pioner. Ja, omsorgsfulde ældste kan bestemt bidrage til vores glæde. — 2 Kor. 1:24.b