I Hebræerne 9:4 omtales en genstand som sammen med pagtens ark hørte til eller var forbundet med Det Allerhelligste. På græsk blev den kaldt thymiatēʹrion. Dette ord sigter til noget der havde at gøre med afbrænding af røgelse. Ifølge nogle oversættelser var det røgelsesalteret, en opfattelse som finder støtte i at Filon og Josefus brugte dette ord om røgelsesalteret. (DA92, JB, NE, Rø, Sch) Røgelsesalteret stod imidlertid ikke i Det Allerhelligste, men umiddelbart uden for forhænget, eller „ved det inderste rum“, som der står i 1 Kongebog 6:22. (2Mo 30:1, 6; jf. 2Mo 40:3-5.) Thymiatēʹrion kan dog også gengives med „røgelseskar“, og på forsoningsdagen bragte ypperstepræsten netop et røgelseskar ind i Det Allerhelligste. (3Mo 16:12, 13) I den græske Septuaginta bruges ordet thymiatēʹrion konsekvent om røgelseskarret (2Kr 26:19; Ez 8:11, LXX), skønt der er brugt et andet ord i 3 Mosebog 16:12, hvor det der skete på forsoningsdagen, er beskrevet. Det fremgår imidlertid af den jødiske Misjna at der på forsoningsdagen blev brugt et særligt guldrøgelseskar. (Joma 4:4; 5:1; 7:4) Det er derfor med god grund at man i nogle oversættelser har foretrukket at gengive thymiatēʹrion med „røgelseskar“. — NV, CC, Dy, Ka, Li, Yg.

Desuden brugte man ildbækkener til at brænde røgelse i. (3Mo 10:1) Hver morgen og „mellem de to aftener“ lod ypperstepræsten vellugtende røgelse brænde på det guldbeklædte røgelsesalter. — 2Mo 30:7, 8.

De 70 ældste fra Israel som Ezekiel så i et syn, brugte røgelseskar for at ofre røgelse til afguder. — Ez 8:10, 11; se RØGELSE.