Røgelsesalteret. Røgelsesalteret (også kaldet „alteret af guld“ [2Mo 39:38]) var ligeledes lavet af akacietræ, og dets øverste plade og dets sider var overtrukket med guld. Foroven var der hele vejen rundt en bort af guld. Alteret var firkantet, 44,5 cm langt og 44,5 cm bredt, og det var 89 cm højt. Fra de øverste fire hjørner udgik der „horn“, ligesom på brændofferalteret. Der var to guldringe til bærestængerne af akacietræ, som var overtrukket med guld, og disse ringe var anbragt neden for guldborten på to modsatte sider af alteret. (2Mo 30:1-5; 37:25-28) På dette alter brændtes en særlig røgelse to gange om dagen, om morgenen og om aftenen. (2Mo 30:7-9, 34-38) Andre steder omtales et røgelseskar eller et ildbækken til afbrænding af røgelse, og åbenbart blev sådanne redskaber også anvendt i forbindelse med røgelsesalteret. (3Mo 16:12, 13; He 9:4; Åb 8:5; jf. 2Kr 26:16, 19.) Røgelsesalteret stod i teltboligen lige foran forhænget til Det Allerhelligste; det omtales derfor som stående „foran Vidnesbyrdets ark“. — 2Mo 30:1, 6; 40:5, 26, 27.

Én gang om året skaffede man også det guldbeklædte røgelsesalter soning ved at komme offerblod på dets horn. Det samme blev gjort når der blev bragt syndofre for medlemmer af præsteskabet. — 2Mo 30:10; 3Mo 4:7.

Når altrene blev transporteret fra ét sted til et andet, hvilket Kehats sønner sørgede for, var de dækket til, røgelsesalteret med et blåt klæde og sælskind, og brændofferalteret med et purpurfarvet uldklæde og sælskind. — 4Mo 4:11-14; se TELTBOLIG.