Nu glæder vi os over at vi ligger 10 procent over forkyndertallet sidste år, og vi har nået et nyt højdepunkt på 7410 forkyndere i landets 340 menigheder og isolerede grupper.

Denne støtte vækst viste at der var behov for et større afdelingskontor. Det var imidlertid ikke muligt at udvide kontoret i Bombay. Byggegrunde er der ikke mange af i byen, og de er dyre. Det siges også at luften i byen forkorter folks liv med ti år. Derfor købte vi i 1978 en grund i bjergbyen Lonavla, det første sted syd for byen Bombay hvor vej og jernbane mødes. Da byen ligger i 610 meters højde, er der ikke megen forurening.

Seks års arbejde

Det forberedende arbejde indbefattede bygningen af mure der nogle steder var 4,6 meter høje, både for at beskytte grunden og for at naboejendommenes jord i det kuperede terræn ikke skulle skride ned til os. Store fordybninger i terrænet måtte udfyldes, og grunden måtte ryddes for en tæt underskov der var fuld af brilleslanger og andre giftslanger. På grunden var der allerede flere bungalower og andre bygninger, og de trængte til omfattende istandsættelse så de kunne bruges til bolig og til midlertidige kontorer.

Man antog kommercielle entreprenører, men kvalificerede brødre førte tilsyn med hvert trin af byggeriet, og mange andre hjalp til når som helst de kunne. Den entreprenør der var antaget til at asfaltere vejen på selve grunden, sagde at arbejdet måtte vente seks måneder, da det ikke var muligt at få vandet den ujævne vejoverflade. Hvilket syn var det ikke aften efter aften at se hele betelfamilien slæbe den ene spand vand efter den anden ud til vejen, sådan at arbejdet alligevel kunne udføres planmæssigt!

Lyden af bulldozere hørtes ikke, for i Indien udføres det meste arbejde med håndkraft. Arbejdet gik således jævnt og glat indtil man var færdig med første etage. Netop på det tidspunkt var der stor mangel på cement. Men lykkeligvis sendte Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Korea da 10.000 sække, hvilket var nok til at færdiggøre hele byggeriet som planlagt. Så, i 1984, stod det smukke nye afdelingskontor færdigt — til Jehovas ære.

De endelige resultater

Der er nu otte bygninger på Selskabets 1,9 hektarer store grund, der er beplantet med banan-, mango-, figen- og papayatræer, såvel som mange blomstrende planter og buske.

Afdelingskontorets hovedbygning er på to etager foruden en kælder, hvor der er garage, værksted og vaskeri. I trykkeriet i stueetagen står der tre små trykkemaskiner samt en skære-, en false- og en hæftemaskine. På denne etage har man også MEPS-afdelingen og forsendelsen, hvorfra man sender det der bliver trykt i huset ud til 56 andre lande. På første sal er der kontorer, bibliotek og værelser til beboelse.

Den nye rigssal ligger forrest på grunden. Podiet, der har håndskårne teaktræspaneler, er anbragt i det ene hjørne af salen, som har 250 siddepladser. I nærheden ligger der istandsatte bygninger der rummer beboelse, køkken og spisesal til betelfamiliens 31 medlemmer. Der er stadig noget jord hvorpå man kan udvide hvis det bliver nødvendigt.

En særlig begivenhed

Det var altså efter 80 års indsamling af Jehovas kostbare skatte at opmærksomheden denne skønne januardag blev rettet mod indvielsen af Indiens nye afdelingskontor.

Der blev berettet om disse 80 års forkyndelse i indvielsesprogrammet, som også indeholdt højdepunkter fra byggeriet. Zonetilsynsmanden Günter Künz fra det tyske afdelingskontor nævnte i sin indvielsestale at Jehovas folk i de sidste fem år har oplevet en 30 procents fremgang i hele verden. Men han var glad for at kunne nævne at Indien havde overgået dette ved at have en 34 procents fremgang, og han mindede tilhørerne om at hvis Indien fortsat gjorde en ihærdig indsats, ville fremgangen også fortsætte.

Alle de tilstedeværende var begejstrede for dette vidnesbyrd om Jehovas velsignelse. Brødrene i Indien er besluttede på at arbejde flittigt sådan at mange flere kan blive hjulpet til at tage imod den gode nyhed om Riget.

[Illustration på side 24]

Det nye afdelingskontor syd for Bombay