Et kulturchok

I 1986 kom Helene og jeg til Indien. Det var noget af et kulturchok for os! Vi kom til Bombay, der nu hedder Mumbai, og blev fuldstændigt overvældet af alt det nye. Den svenske og indiske kultur virkede som diametrale modsætninger. I den første uge vi var der, overvejede vi seriøst at tage hjem.

Men da ugen var gået, tænkte vi begge: “Vi har altid ønsket os at blive missionærer, så det vil være ærgerligt at give op nu hvor vi endelig er kommet ud i et fremmed land. Vi er nødt til at lære at tilpasse os de nye omstændigheder.”

I stedet for bare at løbe fra vores opgave besluttede vi derfor at lære så meget som overhovedet muligt om den her helt anderledes kultur og måde at leve på. Da vi først begyndte på det, gik der ikke lang tid før både Helene og jeg bare elskede Indien. Og siden dengang har vi faktisk lært to indiske sprog, gujarati og panjabi.

I 1995 rejste vi tilbage til Indien for at oplære oversætterne på afdelingskontoret i at bruge de forskellige funktioner i MEPS. I dag er der litteratur tilgængelig på mange af de sprog der tales i Indien, så mennesker kan lære Jehova at kende og nå frem til dåb.