De nøgne indfødte var ifølge Columbus „alle velvoksne og smukke“.

Odysséen fortsatte, denne gang østpå. Han opdagede en stor, bjergrig ø nær Cuba som han kaldte La Isla Española (Hispaniola). Og til sidst fandt spanierne også en pæn mængde guld. Men få dage senere blev de ramt af en ulykke. Columbus’ flagskib Santa María grundstødte på en sandbanke og kunne ikke bringes flot. De indfødte hjalp villigt mandskabet med at bjærge mest muligt. „De elsker deres næste som sig selv; deres tale er blid og indsmigrende og munter og altid ledsaget af latter,“ skrev Columbus.

Columbus besluttede at oprette en lille koloni på Hispaniola. Tidligere havde han ildevarslende skrevet i sin logbog: „Disse folk er meget uøvede i våbenbrug. . . . Med 50 mand kunne man undertvinge dem alle og få dem til at gøre hvad man bød.“ Han imødeså også en religiøs kolonisering: „Det er mit håb til Gud, at Deres Højheder vil gøre dem alle til kristne, og at de således vil blive Deres undersåtter.“ Da kolonien var blevet oprettet døbte han den La Villa de la Navidad (Fødselsbyen). Columbus besluttede at han og resten af hans folk hurtigt skulle tage tilbage til Spanien med nyheden om deres store opdagelse.