“Her vil jeg begynde!”

Alexander MacGillivray, landstjeneren i Australien, gik frem og tilbage på sit kontor i dybe tanker. Han havde kæmpet med et problem i flere dage men var endelig nået frem til en løsning. Nu manglede han bare at tale med Frank Rice.

Frank, en ihærdig 28-årig kolportør (pioner), var ankommet til Afdelingskontoret nogle uger forinden. Han havde lært sandheden at kende som teenager og var hurtigt blevet kolportør. I over ti år forkyndte han i store dele af Australien. Han rejste rundt på hesteryg, cykel, motorcykel og i en motoriseret husvogn. Efter et kort ophold på Betel var han nu klar til en ny opgave.

Bror MacGillivray kaldte Frank ind på sit kontor og pegede på et kort over øerne nord for Australien. “Hvad siger du til at påbegynde forkyndelsesarbejdet her, Frank?” spurgte han og tilføjede: “Der er ikke en eneste bror på alle disse øer!”

På kortet kunne Frank se en kæde af øer i Det Indiske Ocean der lignede funklende perler – Nederlandsk Ostindien (nu Indonesien).a Millioner af mennesker på disse øer havde endnu ikke hørt den gode nyhed om Guds rige. Frank pegede på hovedstaden, Batavia (nu Jakarta), og sagde: “Her vil jeg begynde!”

Forkyndelse på Java

I 1931 ankom Frank Rice til Jakarta, en stor, pulserende by på øen Java. Her lejede han et værelse i nærheden af byens centrum og fyldte det med flere kasser bibelsk litteratur, til stor undren for kvinden han boede til leje hos.

Frank fortalte: “Til at begynde med følte jeg mig temmelig fortabt, og jeg havde hjemve. Folk gik klædt i hvidt bomuld og tropehjelme mens jeg var ved at gå til af varme i mit kraftige australske tøj. Jeg kunne ikke et ord hollandsk eller indonesisk. Efter at have bedt om Jehovas ledelse blev jeg enig med mig selv om at der sikkert var nogle i forretningskvarteret der kunne engelsk. Det var dér jeg begyndte at forkynde – og sikke en frugtbar mark det viste sig at være!”

Eftersom de fleste i Jakarta talte hollandsk, gjorde Frank sig store anstrengelser for at få et basalt kendskab til sproget og begyndte hurtigt at forkynde fra hus til hus. Han gav sig desuden i kast med indonesisk, og med tiden lærte han også det sprog. “Problemet var at jeg ikke havde nogen publikationer på indonesisk,” sagde Frank. “Men så førte Jehova mig hen til en indonesisk skolelærer som fik interesse for sandheden, og han indvilligede i at oversætte brochuren Hvor er de døde? Flere brochurer blev oversat, og snart blev mange indonesisktalende interesseret i sandheden.”